Skoledanmark

Skoledanmark får et nyt medie

Skoledanmark får torsdag et nyt uafhængigt journalistisk medie og mødested, når Politiken Nicher lancerer Politiken Skoleliv.

Politiken Skoleliv er et abonnementsbaseret digitalt nyhedsmedie, der henvender sig til alle, der er aktivt involveret i at forme og udvikle grundskolen. ”Skolen spiller en afgørende rolle for både det enkelte menneske og for samfundet som helhed. Samtidig står skolen i disse år over for store udfordringer. Vi mener, at det en vigtig og spændende publicistisk opgave at beskrive skolens forandringer med uafhængig kvalitetsjournalistik,” siger chefredaktør Anders Jerking.

Politiken Skoleliv udkommer med et dagligt nyhedsbrev med overblik, nyheder, inspiration og debat, ligesom sitet skoleliv.dk bliver opdateret løbende.

”Politiken Skoleliv vil både beskrive problemerne og de gode løsninger, der virker. På den måde håber vi, at vi kan klæde læserne på til bedre at løse deres opgaver med at løfte skolen,” siger
Anders Jerking.

Politiken Skoleliv er et abonnementsmedie. Der kan laves skræddersyede abonnementer til både få og mange brugere. Alle interesserede kan tegne et 14-dages prøveabonnement gratis og helt uforpligtende.

Politiken Skoleliv bliver udgivet af selskabet Politiken Nicher A/S, der er et uafhængigt selskab ejet af Politiken.

”Politiken har altid prioriteret dækningen af skole og uddannelse højt. Med Politiken Skoleliv, der især henvender sig til professionelle læsere, håber vi, at Politiken kan blive til endnu mere gavn og
glæde i skoleverdenen,” siger Anders Jerking, der pointerer, at Politiken Skolelivs redaktion arbejder uafhængigt af Politikens.

Politiken Skoleliv er det første medie, der udgives af Politiken Nicher. Det er ambitionen, at Politiken Nicher i de kommende år skal etablere flere nichemedier