Politikens Lokalaviser indgår aftale med FK Distribution

Politikens Lokalaviser indgår aftale med FK Distribution om omdeling af 850.000 ugeaviser

Fra den 1. januar 2018 bliver det FK Distribution, der skal omdele Politikens Lokalavisers 30 udgivelser på Sjælland og i Jylland med et samlet ugentligt oplag på 850.000 eksemplarer.

”Siden årsskiftet har vi haft et godt samarbejde med FK Distribution om omdelingen af 13 udgivelser, så jeg helt tryg ved, at det er FK Distribution, der overtager omdelingen af vores midtuge udgivelser efter PostNord”, udtaler adm. direktør for Politikens Lokalaviser, Søren Riis.

Selvom aftalen først træder i kraft den 1. januar 2018, vil der ske en gradvis overgang af distributionen fra PostNord til FK Distribution fra september og frem til årsskiftet.