Politiken udvider sit kommercielle fokus med et full-service bureau og brand studio. Det kommer til at hedde Politiken Brand Studio og tilbyder kreativ udvikling, produktion og garanti for rækkevidde via mediets platforme. Derudover laver Politiken Brand Studio også strategi og indhold til eksterne og kundens egne kanaler.
Politiken har de seneste år, med Kreativ Chef Mads Elsøe i front, støt udvidet sin produktion af native advertising. Dette afsnit bliver nu udvidet til at være et full-service bureau.
“Gennem de sidste tre år har Mads gjort et fantastisk stykke arbejde med at bygge et native-spor på Politiken. Der er blevet afviklet effektfulde kampagner for mange store brands og jeg ser frem til at udvide vores udbud med stærke kampagner, der taler sammen på tværs af egne og eksterne platforme,” siger Thomas Røn Larsen, Annoncedirektør på Politiken.
Politiken er Danmarks største avis med 497.000 ugentlige læser, og når digitalt hver tredje dansker hver måned. Politiken Brand Studio har data fra Politikens massive læserskare til rådighed og kan derfor levere en meget umiddelbar research og skarp strategi. Publikumsindsigten er fundament for kreative formater baseret på dyb kulturel indsigt. Det munder ud i kampagner, der er inspireret af den journalistik og innovation, som definerer Politiken.
Politiken Brand Studio arbejder med kreative indholdsformater med et særligt fokus på aktualitet og kulturel relevans. Afdelingen forbinder brands med Politikens brugere gennem
relevant, troværdigt og værdiskabende indhold. Indholdet distribueres gennem en skræddersyet medieplan på tværs af Politikens platforme, bl.a. via prominente placeringer i det redaktionelle flow og TOV.
“Vi skaber historier, der lever på tværs af alle Politikens platforme og garanterer rækkevidde via vores kanaler. Projekterne kan og vil typisk være lavet, så de fortsætter naturligt ud på brandsnes sociale kanaler eller hvor end historien bedst fortælles med størst mulig impact,” siger Thomas Røn Larsen, Annoncedirektør hos Politiken.
Team
Mads Elsøe forbliver Kreativ Chef for afdelingen og har en baggrund fra Politikens Kulturredaktion, hvor han I en årrække stod bag Ibyen.dk sammen med en redaktør, og hvor han udover indholdssporet også lancerede Ibyens instagramprofil, drev Ibyen-prisen og lancerede en serie af events. Derudover har han en kommerciel baggrund fra bl.a. Distortion Festival og VICE/Virtue i både Danmark og New York. De seneste tre år har han med succes opbygget Politikens native afdeling med projekter for brands som Toyota, Simple Feast, Philips, IKEA, Carlsberg Byen, DAC, DSB, Danske Bank, Roskilde Festival, Opel, Coop og Spotify. Mads bliver ved roret for det kreative arbejde, når afdelingen udvider til full-service bureau under navnet Politiken Brand Studio.
"Vi har en unik position hos Politiken Brand Studio, da vi er så dybt forankret i Danmarks største medie og har alle vertikaler og interesseområder til rådighed. Med afsæt i Politikens målgruppe, de journalistiske traditioner og virkemidler kan vi skabe kampagner, der er kulturelt relevante for Politikens læsere. Med vores nye tiltag har vi desuden et øget fokus på andre formater end de gængse — f.eks. kunstinstallationer, dokumentarfilm, lyd, events og hvad end der giver mest mening for kunden. Den gode idé og den gode historie er altid i fokus" siger Mads Elsøe.
Politiken Brand Studio vil fokusere på alle formater som video, tekst, podcast og events, og distribueres platform agnostisk på tværs af alle kanaler. Esben Elborne får ansvar for at drive brand- og distributions strategi samt forretningsudvikling og kommunikation. Esben har en baggrund fra 6 år hos VICE og Virtue, hvor han var del af den nordiske ledelse som Head of Brand & Communications. Her stod Esben for al kommunikation, distribution og branding af VICE og søstermedierne Noisey, Munchies og Broadly samt for bureauet Virtue. Esben har afviklet større projekter og events i hele norden.
"Med afsæt i Politikens brand og den massive datamængde, som vi har til rådighed, kan vi skabe kampagner, der er fuldt integreret med et stærkt Native spor, branded content og assets til kunden, som taler sammen på tværs af platforme. Koncepterne udvikles, så de tillader vores partnere at være relevante og nå et stort publikum over længere kampagneperioder - noget som traditionelt er vanskeligt og omkostningstungt at fastholde gennem earned media eller gennem en reklamekampagne. Politiken har på ugentlig basis 497.000 læsere og når digitalt hver tredje dansker hver måned, så den umiddelbare adgang til en betydelig volumen på rækkevidden gennem et af Danmarks stærkeste mediebrands er helt vildt interessant," siger Esben Elborne.
Fundamentet for Politiken Brand Studio er kombinationen af Politikens brand, data, rækkevidde og kundekontakt. Brands har gennem Politikens format og kanaler konkrete udvalgte danske passion points og trends i fokus året rundt – med en garanteret rækkevidde. Som noget nyt tilbyder Politiken Brand Studio 360 graders integration gennem custom white label content til partners egne kanaler.
Politiken Brand Studio bliver del af Politiken Annoncer, der som fælles afdeling vil være med til at hjælpe med at levere værdi til annoncørerne.
"Jeg ser frem til at brede vores portefølje ud for brands ved at integrere Politiken Brand Studio i afdelingen. Det giver os samlet set en meget stærk afdeling, der på tværs af mange kompetencer kan tænke kommercielt, have en god forståelse for annoncørens målsætninger og tænke det sammen med godt indhold" siger Thomas Røn Larsen, Annoncedirektør,
Politiken.