Foto: Mads Nissen

Politiken-fotograf vinder World Press Photo of the Year

Politikens fotograf Mads Nissen vinder World Press Photo of the Year 2021, som er den største internationale hæder, der kan tildeles en pressefotograf.

Mads Nissens vinderbillede ’The first embrace’ er taget på et plejehjem i millionbyen São Paulo i Brasilien. Her havde personalet sat et plastiskforhæng op, som beboerne kunne få lov til at kramme familiemedlemmer eller de ansatte gennem. På billedet er det en 85-årig beboer, som bliver omfavnet af en sygeplejerske. Billedet fortæller om vores længsel efter kærlighed og omsorg under pandemien, som har holdt mennesker fra hinanden.

Udover Mads Nissens foto var fem andre blevet udvalgt som finalister i hovedkonkurrencen, som var blevet udvalgt blandt 74.470 indsendte fotografier fra 4.315 fotografer.

Det er tredje gang, at Mads Nissen er nomineret i World Press Photo, og anden gang han vinder prisen World Press Photo of the Year.