Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Østre Landsret giver JP/Politikens Hus medhold i sag om spilannoncer

Østre Landsret har i dag fredag afvist sagen mod JP/Politikens Hus om ulovlige annoncer for spil, og Landsretten stadfæster dermed en afgørelse fra Københavns Byret fra december sidste år.

Østre Landsret konkluderer i lighed med Byretten, at forbuddet mod spilannoncer skulle have være indberettet til EU. Det skete ikke, og derfor var der intet grundlag for sagerne.

Adm. direktør i JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, modtager Landsrettens dom med tilfredshed: ”Landsretten har nu givet en klokkeklar afvisning af sagerne mod Bent Falbert, Poul Madsen og JP/Politikens Hus. Vi går ud fra, at anklagemyndigheden efter i 15 år at have forfulgt denne sag med et enormt ressourcespild til følge, anerkender domstolenes afgørelse. Alt andet ville være skamløst”.