Politikens Lokalaviser udnævner Peter Garhøj til kommerciel direktør i Danmark.
For at styrke konkurrencekraften reorganiserer Politikens Lokalaviser den kommercielle ledelse. I forbindelse hermed udnævnes Peter Garhøj (45 år) til kommerciel direktør for det samlede danske marked.
”Som kommerciel direktør for vore jyske og fynske aktiviteter har Peter med stor succes formået at udvikle vores tilstedeværelse i Jylland og på Fyn, blandt andet med en række nye, stærke udgivelser. Derfor er det oplagt, at han nu får det kommercielle ansvar på begge sider af Storebælt”, udtaler administrerende direktør Søren Riis.
Peter Garhøj har været ansat hos Politikens Lokalaviser siden 1998. Han har igennem årene været ansvarlig for flere kommercielle afdelinger senest som ommerciel direktør for alle selskabets lokalaviser i Jylland og på Fyn - og han glæder sig til det øgede ansvar.
”Udfordringerne er mange, men mulighederne er endnu flere, hvis vi evner at forandre os og eksekvere i takt med markedsudviklingen. Den opgave vil jeg glæde mig til at løse, og jeg vil arbejde målrettet for, at vi også i fremtiden kan skabe produkter, der giver værdi for vores annoncører”, udtaler Peter Garhøj.