Lise Rønne bliver en del af Saxo

Saxo vil sammen med Lise Rønne øge danskernes lyst til at læse

Saxo har en dedikeret målsætning om at øge den generelle læseglæde i Danmark, og ønsker at inspirere til, hvor og hvordan de store læseoplevelser findes.

Derfor har Saxo netop indledt et samarbejde med Lise Rønne. Præcis som Saxo elsker Lise Rønne bøger, og hun vil fremover dele sine læseoplevelser med alle Saxos læsere.

“Jeg kommer stadigvæk til at lave tv, ligesom jeg, som en del af mit freelanceliv, kommer til at stå for små og store arrangementer rundt omkring i landet, der primært vil være orienteret omkring litteratur. Derudover har jeg indgået et samarbejde med Saxo, hvor jeg er så privilegeret, i året der kommer, at skulle læse bøger, tale om bøger og skrive om bøger,” siger Lise Rønne

Boganbefalinger er vigtige for, hvor meget vi læser, viser Saxos årlige rapport om danskernes læsevaner. 24 pct. af os ville læse mere, hvis vi fik flere gode anbefalinger. Undersøgelsen viser også, at boganbefalinger fra venner og familie samt mediers boganmeldelser er det sted, næsten halvdelen af os finder inspiration, når vi skal købe en bog.

Gennem boganbefalinger på Saxo.com og på sociale medier kommer Lise fremover til at inspirere til flere store læseoplevelser. Hun vil læse bøger, lytte til dem, snakke om dem og deres forfattere – og frem for alt til deres læsere.

I løbet af februar vil læserne kunne følge Lise Rønnes oplevelser med først at lytte til amerikanske Delia Owens bestseller-debutroman ’Hvor flodkrebsene synger’, og siden læse danske Iben Mondrups anmelderroste roman ‘Tabita’. Derudover vil man også kunne møde Lise Rønne gennem Saxos markedsføring.