Jyllands-Posten introducerer nyt annonceformat

__
Jyllands-Posten introducerer nu et nyt annonceformat, JP Advertorial, der giver annoncører mulighed for at komme på forsiden af jp.dk med en udførlig beskrivelse af deres produkter.

Produktet består af en annonce på forsiden af jp.dk samt et artikelsite med en nærmere beskrivelse af produktet. Sitet har typisk en forside med en topartikel samt flere sekundære artikler, der kan integreres med video, fotogalleri, sociale medier og meget andet.

Derved skabes en ny indgang til brugerne, hvor annoncøren kan fortælle om sine produkter eller sin virksomhed.

”Formatet laves i samarbejde med MediaMovers, der hjælper kunden med at finde de rigtige vinkler og få dem fortalt på en professionel og værdiskabende måde,” siger Jyllands-Postens annoncedirektør, Morten Werge Kallmayer.

Netop nu kan man se formatet i brug for første gang på jp.dk. Annoncøren er Star Tour.
__