Louise Rygaard er tiltrådt som HR-udviklingschef i JP/Politikens Hus med ansvar for at eksekvere indsatser i HR-strategien med et særligt fokus på lederudvikling og diversitet.
Louise har i seks år været programdirektør på CBS Executive, hvor hun har beskæftiget sig med at skabe læring og udvikling i organisationer gennem design af lederudviklingsforløb i samarbejde med undervisere fra danske og internationale universiteter samt danske konsulenthuse, herunder også de åbne og skræddersyede kursustilbud på CBS Executive, der var særligt målrettet mediebranchen.
De seneste tre år har Louise drevet konsulentvirksomheden TURN, hvor hun har bistået virksomheder med ledelses- og organisationsudvikling. Ligeså er Louise en erfaren konsulent, foredragsholder og underviser indenfor diversitet.