Foto: Modelfoto

Fupmails i omløb med JP/Politikens Hus som afsender

JP/Politikens Hus blev onsdag eftermiddag udsat for phishingangreb.

Angrebet medførte, at et mindre antal mailkonti er blevet hacket og har videresendt fupmails med de pågældende brugere og JP/Politikens Hus som afsender.

Modtagerne af disse mails er blevet orienteret af JP/Politikens Hus med besked om ikke at klikke på indholdet. Indholdet har til formål at give hackerne login-oplysninger til den enkelte brugers Microsoft-konto, hvorefter de tilgår virksomhedens mailserver og sender yderligere fupmails ud til alle mailadresser, de kan finde.

Det er JP/Politikens Hus’ vurdering, at angrebet primært har til hensigt af sprede falske mails.

Er det lykkedes hackerne at få adgang til virksomhedens mailserver, skal man indberette det til Datatilsynet. Derudover er det nødvendigt at orientere alle mailmodtagere for at begrænse videre spredning. Spredning kan også forhindres ved at skifte adgangskode og slå multifaktorgodkendelse til.

JP/Politikens Hus beklager de gener, som dette måtte medføre.