De ansvarshavende chefredaktører for Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Politiken og Watch Medier støtter forslaget om øget offentlighed ved Rigsrettens offentlige forhandlinger ved transmission af lyd og billede. Det fremgår af et fælles høringssvar til Folketingets Udvalg for Forretningsorden:
”Vi hilser som ansvarshavende chefredaktører for Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Watch Medier det private lovforslag L 187 om øget offentlighed ved Rigsrettens offentlige forhandlinger ved transmission af lyd og billede velkomment og kan varmt støtte forslaget.
Vedtages lovforslaget, vil der i forhold til Rigsrettens offentlige forhandlinger blive givet realitet til bestemmelsen i grundlovens § 65, stk. 1, om at der i retsplejen "gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang". Vedtages lovforslaget ikke, vil man modsat ikke give dette grundlovssikrede princip den fornødne realitet i forhold til Rigsrettens virke i et moderne dansk demokrati omfattende elektroniske og digitale medier.
Det bærende argument bag det grundlovssikrede offentlighedsprincip i straffesager, hvorunder en Rigsret hører, er hensynet til, at den tiltalte ikke dømmes i hemmelighed, men at offentligheden har fuld indsigt i straffeprocessen. Det er et princip, der også udgør en del af princippet om en retfærdig rettergang ("fair trial") i artikel 6 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Rigsrettens særlige politiske karakter taler for en øget offentlighed i forhold til, hvad der i dag gælder for almindelige straffesager, idet det er en nuværende eller tidligere minister, der er under tiltale rejst af Folketinget som anklager og med 15 politisk udpegede medlemmer af Rigsretten i tillæg til 15 højesteretsdommere.
Der er som en naturlig del af den moderne demokratiske proces mulighed for transmission af lyd og billede fra forhandlinger i Folketinget og fra offentlige samråd i Folketingets forskellige udvalg. På samme vis bør lyd og billede fra de offentlige forhandlinger i Rigsretten som i udgangspunkt kunne transmitteres lovligt.
De tre hovedindvendinger, der har været rejst mod lovforslaget, fra bl.a. Regeringen ved justitsminister Nick Hækkerup, er 1) risikoen for at vidner vil kunne blive påvirket af andres forklaringer, 2) at "snurrende kameraer og tændte mikrofoner" vil kunne "stjæle folks fokus og opmærksomhed og få folk til at ændre adfærd", og 3) offentlig eksponering af vidner og sagens øvrige aktører.
Vi har forståelse for disse indvendinger og de hensyn, de er udtryk for, men finder ikke, at de - hverken enkeltvist eller samlet - opvejer de tungtvejende hensyn til en øget offentlighed i rigsretssager, der tager reelt hensyn til den offentlige interesse i de offentlige forhandlinger ved Rigsretten.
Kort om de enkelte indvendinger:
Ad 1 - påvirkning af vidner
Det er efter vores opfattelse en konstruktion, at der med den betydelige offentlige omtale, der i øvrigt vil være af de afgivne vidneforklaringer i en rigsretssag, skulle være en særlig risiko for, at transmission af lyd og billede fra forklaringerne yderligere vil kunne påvirke senere afgivne forklaringer.
Ad 2 - fokus, opmærksomhed og ændring af adfærd
I et moderne demokrati og en moderne medievirkelighed finder vi ikke, at dette hensyn bør tillægges særlig vægt. Dette gælder særligt, når det jo alt andet lige vil være medievante nuværende eller tidligere ministre, som er dem, der er under tiltale.
Ad 3 - offentlig eksponering
Dette hensyn, der reelt er et hensyn i forlængelse af det under ad 2 nævnte, finder vi heller ikke kan veje tungere end hensynet til, at borgeren reelt skal have mulighed for at følge med i, hvad hvert enkelt vidne nøjagtigt forklarer for Rigsretten. Er der tale om en forklaring af særlig interesse, vil det pågældende vidne under alle omstændigheder uden for retssalen blive anmodet om at svare på spørgsmål på radio og tv fra de journalister, der følger sagen.
I forhold til alle ovennævnte tre indvendinger imødekommes de bagvedliggende hensyn da også af lovforslaget: Hvis der i særlige tilfælde med konkrete vidner måtte foreligge særlige hensyn, der konkret måtte veje tungere end hensynet til den offentlige interesse i lyd- og billedtransmission fra Rigsrettens offentlige forhandlinger, giver lovforslaget efter vores opfattelse på en afbalanceret måde mulighed for at forbyde konkret lyd- og billedtransmission fx fra en konkret forklaring.
Afslutningsvis bemærker vi, at Grundlovens § 77 beskytter ytringsfriheden. Hensynet til ytringsfriheden har derudover med bestemmelsen i artikel 10 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention og den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af denne bestemmelse fået et egentligt substantielt indhold. I Domstolens praksis er det fastlagt, at bestemmelsen også beskytter borgernes mulighed for at modtage information. Lige præcis dette hensyn bør af Folketinget tillægges afgørende vægt, således at borgerne reelt får mulighed for at følge med i de offentlige forhandlinger i Rigsretten. Uden adgangen til lyd- og billedtransmission fra de offentlige forhandlinger vil denne mulighed være unødigt begrænset".
Med venlig hilsen
Christian Jensen
Ansvarshavende chefredaktør
Politiken
Jacob Nybroe
Ansvarshavende chefredaktør
Jyllands-Posten
Pernille Holbøll
Ansvarshavende chefredaktør
Ekstra Bladet
Anders Heering
Ansvarshavende chefredaktør
Watch Medier