eBay og ekstrabladet.dk’s PBT-Network styrkes

Criteo bliver nu partner i eBay og ekstrabladet.dk’s PBT-Network. Det giver annoncørerne en helt unik mulighed for at øge indtjeningen.
__
Fra årsskiftet bliver Criteo ny partner i det PBT-network, som Ekstra Bladet og eBay dannede tilbage i 2010.

PBT står for Predictive Behavioral Targeting, og konceptet består i, at budskaber i internetannoncering nu målrettes brugere på langt højere niveau end tidligere. I netværket findes en lang række stærke partnere som fx Børsen, B.T. og Viasat.

Med Criteo som ny partner får annoncørerne mulighed for at reducere salgsomkostningerne pr. enhed markant samt at skabe mersalg. De højere konverteringsrater er primært et resultat af Criteo’s personaliserede re-targeting – en teknologi der bygger på rekommanderinger kendt fra bl.a. Amazon. Criteo forbedrer altså online shopping-oplevelsen ved at vise brugerne meget relevante produkttilbud gennem såkaldte ’personlige reklamer’.

Den nye struktur gavner specielt de forretninger, der har en webshop, og ifølge Director of Media Sales hos eBay Danmark, Christian Læsø var valget af Criteo let.

”Teknologien bag Criteo er uovertruffen, og deres stærke ydeevne inden for online advertising har vist sig at tiltrække førende e-handelsmærker, der er et perfekt supplement til vores eksisterende kundegrundlag. Som et resultat af partnerskabet vil vores annoncører nyde godt af øgede indtægter fra et helt nyt sæt reklamer,” udtaler Christian Læsø.

Internetchef på Ekstra Bladet, Peter Strøhemann begrunder især valget af Criteo med virksomhedens ry i branchen.

”Criteo er kendt for at udvikle deres forretning med skarpt fokus på annoncører og partnernes behov og interesser. Det vil helt sikkert komme annoncørerne i PBT-netværket til gode,” fortæller Peter Strøhemann.

De intelligente PBT-løsninger rammer via netværket i dag 60 pct. af den danske internetbefolkning – med målrettede reklamer til gavn for brugere og annoncører.
__