Photo by Mark Cocksedge

Dezeen-duo vinder internationale priser for deres lederskab

Benedict Hobson og Wai Shin Li, der står i spidsen for verdens førerende design- og arkitekturmedie, Dezeen, er netop blevet hædret med to priser, "Media Leader of the Year” og ”Digital Industries: Leader of the Year”, ved årets The Drum Awards i London.

Hobson og Li overtog sidste sommer ansvaret for Dezeen efter stifter Marcus Fairs, 54, pludselige og tragiske død. Dezeen mistede i den forbindelse ikke kun deres stifter og CEO, men også mediets mest erfarne journalist og superstjerne i arkitektur- og designmiljøet.

Benedict Hobson og Wai Shin Li samlede organisationen omkring sig, udarbejdede en ny strategi og har trods udfordrende konjunkturer ført Dezeen sikkert gennem en særdeles udfordrende periode efter Marcus Fairs' død. I dag står mediet stærkere end nogensinde.

Marcus Fairs skabte Dezeen i 2006 og udviklede sammen med sin hustru Rupinder Bhogal mediet til et globalt brand. JP/Politikens Hus overtog Dezeen i marts 2021 ejerskabet, mens Marcus Fairs fortsatte som CEO.

Dezeen er verdens mest populære og indflydelsesrige medie om design og arkitektur og beskæftiger i dag 44 medarbejdere i London og en række freelancere rundt omkring i verden med Europa og USA som de største markeder. Dezeen omsatte sidste år for 42,5 mio. danske kroner og genererede et overskud på 10 mio. kr.