For andet år i træk uddeler JP/Politikens Hus et fellowship på Reuters Institute for Journalism på University of Oxford til en af koncernens redaktionelle medarbejdere.
Årets fellowship går til journalist Camilla Marie Nielsen fra Ekstra Bladet, som blev valgt på baggrund af projektet ”Truths that are too horrible to report”, hvor hun vil undersøge, om medierne underprioriterer hårde emner som børnemishandling og trafficking.
Camilla Marie Nielsen vil afdække, om emnerne fortjener øget opmærksomhed, og i så fald hvordan medierne kan gøre dækningen mere relevant for læserne.
Camilla Marie Nielsen er uddannet fra Journalisthøjskolen i Aarhus og University of the Arts i London. Camilla har arbejdet som kriminalreporter på Ekstra Bladet siden 2015.
JP/Politikens Hus’ første Reuters Fellow var Ekstra Bladets politiske reporter, James Kristoffer Miles, der undersøgte det stigende pres på nyhedsmedier i demokratiske lande. Hans rapport kan læses her: https://reutersinstitute.politics.ox.ac.uk/people/james-kristoffer-miles