Børneavisen vinder sprogprisen

Oprindeligt publiceret 5. oktober

Ved uddelingen af Sprogprisen 2022 har Børneavisen vundet i kategorien ’uden for kategori’.

Ifølge juryen gik prisen til Børneavisen, fordi den formår at formidle svære og komplekse nyheder til den helt unge målgruppe - børn i alderen 9-12 år.

Sprogprisen uddeles årligt i et samarbejde mellem Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Dansk Sprognævn, sproget.dk, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Forbundet Kommunikation og Sprog, kurtstrand.dk og Syntaksis.

Prisen modtog Børneavisen sammen med Montgomery Studio, som har samarbejdet med Børneavisen om to kampagner. I de to kampagner har Montgomery Studio blandt andet været med til at sætte fokus på netop Børneavisens evne til at formidle svære emner, så de mindste kan være med.

Børneavisen udgives af Politiken og Jyllands-Posten.

Følg linket, og læs mere om Sprogprisen og de øvrige vindere:

Vinderne af Sprogprisen.dk 2022