JP/Politikens Hus’ nye børneavis rammer gaden og abonnenterne tirsdag 11. september.
Der har været travlt på børneavisredaktionen i løbet af sommeren, og nu er der ikke langt til mål. Sidst i denne uge trykkes første udgivelse, og chefredaktøren er forventningsfuld. ”Jeg kan slet ikke vente, til vi skal stå på trykkeriet og se aviserne ryge igennem maskineriet. Hele holdet har knoklet for at nå hertil, og nu glæder vi os til at udkomme,” siger ansvars havende chefredaktør Louise Abildgaard Grøn.
Første udgivelse falder tirsdag 11. september, og den dato har redaktionen valgt at tackle ved at tale med børn om, hvad de tænker på, når de hører ordet terror, og spurgt dem, hvad de gerne vil have svar på: ”Børn er optaget af stort og småt. Også emner, som ofte kan virke skræmmende på dem og være svære at tale om. Derfor skal vi naturligvis behandle terror i Børneavisen. Men det bliver på børnenes præmisser og i en anden form, end vi typisk er vant til fra voksenaviserne,” siger Louise Abildgaard Grøn.
Digitalt univers skal føde indhold til avisen
Børneavisens digitale børneunivers åbner også 11. september på Børneavisen.dk. Her kan børnene blandt andet levere indhold til avisen, deltage i quizzer, tippe redaktionen, stille spørgsmål til nørderne, se små klip fra interviews og meget, meget mere. I den trykte avis vil børnene også fl ere steder kunne se, hvordan man kan levere indhold, som kan komme med i avisen.
På Børneavisen.dk kan man lige nu købe otte ugers abonnement til Børneavisen til en intropris på 199 kroner og dermed nå at læse med fra første udgivelse.
Ansvarshavende chefredaktør og direktør for Børneavisen, Louise Abildgaard Grøn, tlf. 60 65 36 96.