Knud Brix’ bestsellerroman Paranoia handler om en kvindelig stalker og er baseret på virkelige hændelser fra hans eget liv. SIDE om SIDE med Knud Brix sidder Kristina Antivakis, som har skrevet bogen Jeg stalker, hvor hun gennem seks interviews med stalkerdømte personer undersøger, hvad der driver de mennesker, der forfølger, truer og overvåger andre.
Hver torsdag morgen mødes en af Politikens Forlags aktuelle forfattere og en særlig gæst på trappen i Politikens Boghal. SIDE om SIDE åbner de bogen og samtalen – om et emne, der rækker langt ud over siderne og ind i vores fælles liv. Forvent levende og personlige samtaler om alt fra familie, alder og livets mening til politik, kunstig intelligens og den verden, vi er fælles om.
Rikke Dal Støttrup er SIDE om SIDEs faste vært.