Politikens Åben Onsdag

DEBAT — boghallen
7. Oct 2026 kl. 08:30 - 09:30

Hvordan skaber man et rum og en alliance på tværs af forskellige baggrunde, privilegier og oplevelser af sorg, hvor både palæstinensiske og jødiske erfaringer kan eksistere og bruges til at kæmpe for en retfærdig fremtid med mere respekt for menneskerettighederne?

I en tid, hvor debatten om Palæstina og Israel ofte er polariseret, har organisationen Palæstinensisk-Jødisk Alliance skabt et værdifællesskab, hvor de ønsker at tage deres eget narrativ tilbage. De har længe oplevet hvordan deres identiteter er blevet politiserede, misbrugte og spillet ud mod hinanden i den offentlige samtale. Netop det ønsker de at udfordre sammen som allierede, hvor de gennem deres arbejde og brug af personlige historier, inviterer den bredere befolkning ind i samtalen.

Mød Ibrahim El-Hassan og Zelma Feldman Lewerissa fra Palæstinensisk-Jødisk Alliance i samtale med Marcus Rubin om, hvordan de arbejder for at være et modspil til den diskurs, der ofte hersker i den offentlige samtale.

 

Vær med og bland dig i tidens samtaler til Politikens Åben Onsdag - altid hver den første onsdag i måneden på Boghallens trappe.