"TINGENE er en roman om tingene, men det er også en roman om sproget. Om det italienske sprog, der sidder som en accent i faderens danske, og som fortælleren på besøg hos bedsteforældrene i sin barndom oplevede som musikalske kadencer af uforståelige ord. Om at miste sproget, som faderen gør det, om ikke at have det endnu, som hans datter ikke har det italienske, før hun lærer det som voksen. Om forholdet mellem sprog og følelser: »Når sproget og hukommelsen forsvinder, er følelserne der stadig, rå og vilde« – selv om de pårørende gerne bilder sig ind, at følelserne er forsvundet med sproget."
Ganske som Politikens anmelder Lilian Munk Rösing, der tildelte Majse Aymo-Boots seneste roman alle seks mulige hjerter, er vi i Boghallen helt overvældede af TINGENE. Og vi glæder os umådeligt til at skulle lægge trappe til en samtale derom.
På Rigshospitalet i København bliver en mand indlagt med en hjerneblødning og kæmper for at overleve. Hver dag kl. 17.55 bipper hans armbåndsur for at minde ham om, at han skal ringe til sin gamle mor, der sidder på et plejehjem i Norditalien, konfus og næsten blind. Nu gør datteren det. Og hun rejser også dertil, da bedstemoren dør, og boet skal gøres op. I en skuffe i et skab har hun fundet et arkiv med familiens dokumenter fra de sidste hundrede år, og hun begynder at grave sig ned gennem lagene. Og ned i tingene, som omgiver dem alle, og som har været omfattet med stor opmærksomhed og mange overvejelser.
TINGENE er en roman om pertentlighed, høje idealer og noget, man ikke kan gennemskue. Om den gamle verden og Alperne, om udlængsel, forventninger, varulve, chatoller, håndbroderede mellemlægsservietter, mudder, blod, ånde og gule stafylokokker.
TINGENE er skrevet i et sprog, der pendulerer mellem det virtuose og legende og det katalogiserende og nøgterne. Eller, igen med Lilian Munk Rösings ord: "Aymo-Boots sprog er virtuost: sanseligt præciserende, suggestivt portrætterende, filosofisk reflekterende, rytmisk inciterende, søgende selvkorrigerende, livligt fantaserende, lettere barokt i sin rigdom på billeder, selvavlende ord og nydannelser."
Oplev Majse Aymo-Boot i samtale med forfatterfælle René Jean Jensen, når de taler om TINGENE. Om familie, sprog og følelser.
Majse Aymo-Boot (hun/hende) debuterede i 2000 med Venner og bekendte. Hun har siden da udgivet adskillelige bøger, herunder kortprosabogen Ødelæggelsen 1-11 (2009) og den fabulerende folkeskoleroman Over os hænger en vidunderlig sol (2014). Gennemsyrende for hendes prosalyriske forfatterskab er et ærinde med identiteten og en understregning af det komplekse forhold, at man som menneske ikke blot udgør én sammenhængende helhed, men et flimmer af stemmer, sprog og fællesskaber. Aymo-Boot har modtaget utallige nomineringer, anerkendelser og priser, heriblandt Beatriceprisen, Bisballeprisen og Leo Estvads hæderslegat.
René Jean Jensen (han/ham) er digter, kritiker og oversætter, uddannet fra Forfatterskolen i 1999. Han debuterede med Opvågningsbog i 2001. I 2010 udgav han både prosasamlingen Om april, i maj og digtsamlingen Jeg har planlagt at dagdrømme, som han modtog Michael Strunge-prisen for. I 2019 fulgte digtsamlingen I nat bar jeg Caligula. René Jean Jensen romandebuterede i år med Den anden, den tredje, mig. En roman der væltede anmeldere og læsere bagover.