Studentermedhjælper til Strategy og Business Development hos JP/Politiken Business Media

Vil du være med til at understøtte beslutninger i et miljø med høj vækst og kompleksitet? Som studentermedhjælper i Strategy & Business Development bliver du en vigtig støtte for teamet bag de analyser, modeller og business cases, som ledelsen træffer beslutninger på baggrund af – og en, der tager fat, når nye og anderledes opgaver lander på vores bord.

Om JP/Politikens Hus og Business Media

JP/Politikens Hus er en af Skandinaviens førende medievirksomheder og tæller udgivelser som Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, samt Politikens Forlag, Saxo og distributionsvirksomheden Dao.

JP/Politiken Business Media er en særskilt forretningsenhed i JP/Politikens Hus med omkring 500 medarbejdere. Vi driver en portefølje af digitale, abonnementsbaserede titler herunder Watch Medier, Finans, Altinget, MarketWire og Dezeen. Vores titler og vidensprodukter henvender sig til professionelle aktører i erhvervslivet i hele Norden samt i Tyskland og UK.

Om stillingen

Strategy & Business Development er et lille team, der driver strategien i JP/Politiken Business Media. Vi driver porteføljestrategien, udarbejder forretningsmodeller til business cases og performanceopfølgning og er en tæt sparringspartner for hele forretningen på strategisk forankrede udviklingsinitiativer på tværs af titler og markeder.

Som studentermedhjælper bliver du en del af teamet og hjælper med at sikre et stærkt datadrevet beslutningsgrundlag for ledelsen og forretningen.

Rollen er analysetung, men ikke kun: Du får også ansvar for mindre projekter og ad hoc-opgaver, som du selv driver fra start til slut i samarbejde med kolleger med vidt forskellige fagligheder på tværs af organisationen. Du får dermed et bredt indblik i, hvordan data og analyser bliver til beslutninger i en digital abonnementsforretning.

Stillingen er på ca. 15-20 timer om ugen, og vi tilrettelægger arbejdet fleksibelt omkring din studieplan og dine eksamensperioder.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Understøtte udarbejdelse og vedligeholdelse af business cases, scenariemodeller og abonnementsmodeller
  • Lave analyser af f.eks. markeder, konkurrenter, kunder og nye forretningsmuligheder – også når spørgsmålet ikke kun handler om tal
  • Koordinere og drive mindre projekter og delprojekter, herunder planlægning, opfølgning og dialog med interessenter på tværs af organisationen
  • Omsætte analyser til klare budskaber, præsentationer og beslutningsoplæg til ledelsen og resten af organisationen
  • Bidrage til at forbedre og automatisere vores processer, modeller og analyser

Vi forestiller os, at du:

  • Har minimum to år tilbage af din uddannelse – du er f.eks. ved at afslutte din bachelor inden for HA, økonomi, finansiering eller tilsvarende og fortsætter på kandidaten
  • Har solide finansielle kompetencer og forstår f.eks. resultatopgørelser, budgetter, nøgletal og business cases
  • Er stærk i Excel og har erfaring med at arbejde med data og modelopbygning
  • Har stærke analytiske evner, der rækker ud over det finansielle og kan strukturere komplekse problemstillinger
  • Er en dygtig formidler, der kan oversætte analyser til klare og let kommunikerbare budskaber til ledelsen og bredt i organisationen – du er god til at gøre det komplekse nemt forståeligt, i både skrift, tale og PowerPoint
  • Er nysgerrig, lærenem og trives med at kaste dig over nye og anderledes opgaver, når der er brug for det
  • Samarbejder let med mennesker med forskellige fagligheder og ser dig selv som en del af et team

Hvad tilbyder vi?

  • Et studiejob med indhold og ansvar fra første dag
  • Ansvar for egne projekter og opgaver, hvor du får lov at prøve kræfter med mere end analyse
  • Indblik i strategi, prioriteringer og investeringer i en forretning i vækst
  • Tæt sparring med kolleger i et fagligt stærkt miljø med høje ambitioner
  • Fleksible arbejdstider, der tager hensyn til dit studie

Ansøg via linket til stillingsopslaget på jppol.dk/karriere.

Hvis du vil høre mere om jobbet, kan du kontakte Nanna Bloch Pedersen, Strategy & Performance Manager på nape@jppol.dk.

Opstart er hurtigst muligt, og vi afholder derfor samtaler løbende.