Privatlivspolitik - JP/Politikens Hus A/S og koncernselskaber - Rekruttering

Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan JP/Politikens Hus A/S og vores danske koncernselskaber ("JP/POL", "vi" eller "os") behandler dine personoplysninger.

Generelt

JP/POL er en mediekoncern, som omfatter bl.a. Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Politikens Forlag samt en række andre udgivelser og forretninger såsom Watch Medier, Finans, Bold, Holdet, Marketwire, Saxo og Monitormedier, m.v. Få indblik i vores udgivelser, forretninger, datterselskaber og kontrollerede selskaber her. Når der i det følgende skrives "vi", "vores" eller "os" har det den betydning, som følger af pkt. 2 nedenfor om Dataansvarlig(e).

Denne privatlivspolitik ("Privatlivspolitikken") beskriver, hvordan vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med din ansøgning om job hos JP/POL.

Privatlivspolitikken omfatter vores behandling af personoplysninger både for uopfordrede ansøgninger og de ansøgninger, vi modtager på baggrund af et stillingsopslag. Som ansøger opfordrer vi dig til at læse denne privatlivspolitik ("Privatlivspolitikken") grundigt igennem.

Dataansvarlig(e)

JP/Politikens Hus A/S er dataansvarlig for enhver behandling i regi af Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, Finans, Marketwire, Børneavisen og Politikens Forlag. Vores kontaktoplysninger er følgende: Mediebyen 3, 8000 Aarhus C, CVR-nummer: 26933676.

Vores datterselskaber og kontrollerede selskaber er selvstændige dataansvarlige, når disse selskaber hver især behandler oplysninger om dig som led i rekrutteringsprocessen.

Alle spørgsmål vedrørende privatlivspolitikken, behandlingen af dine oplysninger samt mistanke om manglende overholdelse skal i første omgang rettes til pernille.ravn@jppol.dk.

Beskrivelse af behandlingen

Nedenfor kan du se, hvilke personoplysninger, vi indsamler om dig som led i rekrutteringsprocessen, til hvilke formål, retsgrundlaget for behandlingen samt hvor længe oplysningerne opbevares.

Hvem

  • Jobansøgere og frivillige

Kategorier af personoplysninger

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

Almindelige personoplysninger:

  • Navn, adresse, e-mail, telefonnummer, ansættelseshistorik, uddannelsesmæssig baggrund, CV
  • Eksamensresultater
  • Referencer fra tidligere arbejdsgivere
  • Øvrige oplysninger indeholdt i dit CV og ansøgning eller i links til din profil på sociale medier, f.eks. LinkedIn
  • Noter og kommentarer fra interviews og anden dialog
  • Evt. personligheds- og intelligenstest
  • Evt. billede, video og lydoptagelser, hvis du uploader det sammen med din ansøgning.

Personoplysninger vedrørende lovovertrædelser og straffedomme:

  • Din straffeattest
  • Evt. overtrædelse af strafbelagt lovgivning, herunder straffeloven.

Formål

  • Sikre udvælgelse af den rette person til stillingen.
  • Afklare om JP/POL har en ledig stilling, der er relevant for dine kvalifikationer og erfaring.
  • Hvis vores rekruttering er fremskreden, og vi har afholdt 1. samtale, kan vi 1) i nogle tilfælde kontakte en eller flere af dine tidligere arbejdsgivere med henblik på indsamling af referencer vedrørende dig, og 2) hvis det er relevant for den konkrete stilling, kan vi bede dig om at sende en straffeattest. Dette vil fx være relevant, hvis du bliver ansat i en betroet stilling og kan få adgang til forretningsmidler eller fortrolig information.
  • Hvis du har tilmeldt dig vores jobagent, behandler vi dine personoplysninger med det formål at kunne give dig besked, når vi slår en stilling op, som matcher dine præferencer.

Behandlingsgrundlag

  • GDPR artikel 6, stk. 1, litra a, om samtykke til indhentelse af referencer samt opbevaring af dine oplysninger i op til seks måneder efter ansøgningsprocessens med henblik på at kunne kontakte dig om nye jobopslag, hvis du har givet samtykke hertil.
  • GDPR artikel 6, stk. 1, litra f, om legitime interesse. Vores legitime består i at udvælge de kandidater, der bedst matcher de kompetencer og egenskaber, der kræves i stillingen, informere kandidater om resultatet af rekrutteringsprocessen samt at dokumentere rekrutteringsprocessen med henblik på at kunne forsvare og imødegå evt. krav.

Personoplysninger vedrørende lovovertrædelser og straffedomme:

  • Hvis straffeattesten indeholder oplysninger om strafbare forhold, behandles oplysningerne efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 3. Hvis den ikke indeholder oplysninger om strafbare forhold, behandles oplysningerne med hjemmel i vores legitime interesse i at sikre, at kandidater i betroede stillinger er pålidelige og ikke udgør en sikkerhedsrisiko for JP/POL.

Kilder og Modtagere

Vi kan indsamle dine personoplysninger fra følgende kilder:

  • Direkte fra dig
  • En tidligere arbejdsgiver
  • Online kilder, der er offentligt tilgængelige, hvis du har angivet links til din profil på sociale medier, fx LinkedIn

Vi kan dele dine personoplysninger med:

  • Vores IT-leverandører og support, som vi samarbejder med for at assistere vores virksomhed
  • Vores koncernselskaber, hvis vi anser din profil som relevant for andre lignende stillinger
  • Vores databehandler, Talentech ApS, der er leverandør af vores rekrutteringsplatform.
  • Thomas International Danmark A/S, hvis det er relevant for stillingen at foretage en personligheds- eller intelligenstest.

Opbevaring

  • Personoplysninger indsamlet i forbindelse med din jobansøgning opbevares under hele rekrutteringsprocessen og i en periode på seks måneder efter ansøgningsprocessens afslutning, medmindre særlige grunde taler for en længere opbevaringsperiode, fx en konkret tvist.
  • Straffeattester slettes straks efter, at vi har modtaget og gennemgået dem.
  • Hvis du bliver ansat hos os, kan du læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i vores interne HR-privatlivspolitik.

Overførsler til lande udenfor EU/EØS

Vores databehandler Talentech anvender underdatabehandlere leverandører, der befinder sig uden for EU/EØS. Vi kan derfor overføre dine personoplysninger til modtagere i lande uden for EU/EØS. Dette forudsætter dog, at:

  • Det pågældende land eller den internationale virksomhed har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau fastslået af EU Kommissionen;
  • der er indgået standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Europa-Kommissionen og det vurderes, at pågældende land eller den internationale virksomhed har et beskyttelsesniveau, der i det væsentlige svarer til beskyttelsesniveauet i EU;
  • den pågældende modtager er certificeret jf. artikel 42 i Persondataforordningen; eller
  • den pågældende modtager har et sæt godkendte bindende virksomhedsregler (Binding Corporate Rules).

Vi kan også i konkrete tilfælde anmode om dit samtykke til overførsel til modtagere beliggende uden for EU/EØS, ligesom vi kan overføre dine oplysninger, hvis dette er nødvendigt som følge af en aftale med dig eller foranstaltninger truffet i anledning af aftale med dig. Disse undtagelser for overførsel er omfattet af GDPR artikel 49.

Du kan til enhver tid få oplysning om eller eventuelt en kopi af hvilke fornødne garantier, der udgør grundlaget for overførsel af personoplysninger til modtagere uden for EU/EØS eller, såfremt der anvendes undtagelser som nævnt i GDPR artikel 49, hvilke undtagelser der lægges til grund for en eventuel overførsel.

Dine rettigheder

Dine rettigheder

Indsigt

Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig. Du kan anmode om indsigt i de personoplysninger, som vi har registreret om dig, herunder de formål, som oplysningerne er indsamlet til.

Berigtigelse og sletning 

Du har ret til at anmode om korrektion, supplerende behandling, sletning eller blokering af de personoplysninger, vi behandler om dig.

Begrænsning af behandling

Du har, under særlige omstændigheder, ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger.

Dataportabilitet

Du har ret til at modtage dine personoplysninger (kun oplysninger vedrørende dig selv, som du selv har givet os) i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).

Indsigelsesret

Legitime interesser 

Du har ret til af grunde, der vedrører din særlige situation, at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger, hvor hjemlen er legitime interesser i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f, som angivet ovenfor under punkt 3. Vi må derefter ikke længere behandle personoplysningerne, medmindre vi kan påvise vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Behandling af personoplysninger til direkte markedsføring 

Hvis dine personoplysninger behandles med henblik på direkte markedsføring, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen, herunder at gøre indsigelse mod profilering, i det omfang den vedrører direkte markedsføring. Hvis du gør indsigelse mod behandling med henblik på direkte markedsføring, må personoplysningerne ikke længere behandles til dette formål.

Tilbagekaldelse af samtykke 

Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage.

Du kan skrive til pernille.ravn@jppol.dk for at gøre brug af dine rettigheder. Bemærk, at der kan være betingelser eller begrænsninger forbundet med disse rettigheder. For eksempel er det ikke altid sikkert, at du har ret til dataportabilitet - dette afhænger af omstændighederne ved den pågældende behandlingsaktivitet.

Eventuelle konsekvenser ved ikke at afgive personoplysninger

Hvis du er forpligtet til at give personoplysninger til os, vil det fremgå der, hvor vi indsamler oplysningerne. Hvis du ikke ønsker at give de nødvendige personoplysninger, kan det betyde, at vi ikke kan behandle din jobansøgning.

Klage til tilsynsmyndighed

Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsensvej 35, 2500 Valby, telefon 33 19 32 00, e-mail: dt@datatilsynet.dk.

Opdatering af privatlivspolitikken

Vi gennemgår regelmæssigt privatlivspolitikken for at holde den opdateret, og der kan løbende foretages ændringer. Væsentlige ændringer vil blive fremhævet på vores hjemmeside med link til den opdaterede version af privatlivspolitikken.

 

Privatlivspolitikken er senest opdateret den 18. september 2024.