Poptillæggets Bogklub: Odysséen

LITTERATUR — boghallen
25. Sep 2026 Time: 16:30 - 17:15

Poptillægget starter en ny sæson af vores lystbetonede bogklub! Henover sensommeren og efteråret læser vi en bog sammen med jer, der har lyst til at læse med og også bare jer, der vil lytte til læsningen.

Poptillæggets Bogklub samles denne gang om en af litteraturhistoriens helt store klassikere: Homers Odysséen. Denne udgave af bogklubben er for dig, der ikke lyttede ordentligt efter i oldtidskundskab! Denne udgave af bogklubben er for dig, der hellere vil snyde og se filmen! Denne udgave af bogklubben er for dig, der vil læse/har læst alle udgaverne af Odysséen!

I denne bogklubs panel sidder Lucia Odoom omgivet af blandt andre Politikens kulturredaktør Lotte Folke og operainstruktør Johan Klint Sandberg.

Men hvilken version skal man egentlig læse, spørger I så? Det bestemmer man helt selv, men hvis I er helt fortabte anbefaler Lotte Folke tre forskellige veje ind:

Den simple: Stephen Frys Odysséen – også oversat til dansk, men findes desuden som engelsk lydbog indlæst af Fry selv.

Den hippe: Emily Wilsons oversættelse – den meget omtalte nyfortolkning, der har sat gang i nye diskussioner om køn, magt og hvem der egentlig får lov til at fortælle de gamle historier.

Den nørdede: Marcel Lechs splinternye danske oversættelse, til dig, der gerne vil helt tæt på Homer.

Vælg dig din Odysséen, læs med og kom til bogklubben!

 

Der gives 10% rabat på køb af Odysséen i Boghallen til og med den 25. september, hvis du husker at sige Poptillæggets Bogklub ved dit køb.