Er du vant til at arbejde med journalistik på de sociale medier? Især video? Er du god til både at være foran og bag skærmen? Har du svært ved at sidde stille? Og trives du med at være en del af et stort mediehus i rivende udvikling? Så er det muligvis dig, vi søger.
Som journalist i vores video- og SoMe-afdeling kommer du til at
- idéudvikle, optage og klippe videoer til sociale medier og jp.dk flere gange om ugen
- producere opsigtsvækkende nyhedsvideoer målrettet liberale mediebrugere over 35 år
- stå foran kameraet og formidle dagens vigtigste historier
- tage ud på optagelser sammen med en fotograf
- udvikle og eksekvere større temaer i samarbejde med Jyllands-Postens andre redaktioner
- udvikle og udfordre Jyllands-Postens daglige video- og SoMe-produktion
Vi forestiller os, at du
- har stor erfaring med at producere tv eller video – helst nyhedsindhold og gerne til de sociale medier
- elsker nyheder og højt tempo
- er vant til at redigere video
- har en kreativ tilgang til journalistisk formidling
- har erfaring med at arbejde i et mediehus og forstår værdien af at udkomme på flere platforme
- er en udpræget holdspiller, der ser værdien i at vinde sejre som et samlet hold
På Jyllands-Posten gør vi en dyd ud af at være en af Danmarks førende leverandører af kvalitetsjournalistik; både digitalt, på print og på lyd. Vi har et jysk udgangspunkt, et internationalt udsyn og et skarpt blik for erhvervslivet. Vores fundament bygger på liberale værdier og uafhængig journalistik; vi tror på frihed, personligt ansvar og uforfærdet journalistik. Sådan har det været siden 1871.
Jyllands-Posten er fordelt på lokationer i Aarhus og København. Som journalist i vores video- og SoMe-afdeling kommer du til at have din daglige gang i Mediebyen i Aarhus.
Lyder stillingen som noget for dig? Så tøv ikke med at sende en ansøgning, dit cv og, hvis muligt, eksempler på dit tidligere arbejde med video- og SoMe-produktion.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt redaktør for sociale medier Christian Lade Broch-Lips på clbl@jp.dk eller 51 56 33 15.
Ansøgningsfrist 13. oktober 2026 – tiltrædelse snarest muligt efter aftale.