Så er Trappen tilbage!
Mød Tomas Lagermand Lundme når han snakker med journalist Felix Thorsen Katzenelson på udgivelsesdagen for sin nye bog EN RIGTIG KÆRLIGHED.
To mænd forelsker sig hudløst og voldsomt en sommer, hvor solen skinner hele tiden. De etablerer sig som par i en flot lejlighed, de anskaffer sig en kat, for det har alle de andre par – dem med børn, sommerhus, bil – og de går ofte i Zoologisk Have, hvor de skiftes til at bestemme, hvilket dyr de skal kigge mest på.
Tomas Lagermand Lundme (f. 1973) er uddannet fra både Forfatterskolen, Gøglerskolen og Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han skriver dramatik, lyrik, børnebøger, romaner for voksne og unge, arbejder med maleri, tegning, grafik, film og keramik og har været radiovært på Radio24syv. Har desuden været formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur, 2016-2019. Tomas er gift og bosat i København.
Felix Thorsen Katzenelson er journalist på Politiken og er en del af Ibyens Kærlighedsbrevkasse.