På Trappen: Tim Knudsen og Kristian Madsen

Litteratur — boghallen
30. Nov 2021 kl. 16:00 - 16:30
Oplev Tim Knudsen og Kristian Madsen på Trappen.
"Statsministeren 4" giver Tim Knudsen et dybdegående portræt af de statsministrer, som styrede Danmark mellem 1972 og 2001. Vi får et indgående indblik i, hvordan Anker Jørgensen på trods af 1970’ernes store udfordringer og omvæltninger formåede at bibeholde befolkningens tillid. Vi hører også om Poul Schlüter statsministerperiode fra 1982-1993, som med sin stabilisering af økonomien nød stor folkelig opbakning på trods af en markant arbejdsløshed i befolkningen. Slutteligt skildres Poul Nyrup Rasmussens tid som statsminister fra1993-2001 med detaljerede skildringer af hans politiske virke og visioner.
Bogen giver undervejs et særligt historisk indblik i sine fortællinger om de begivenheder og personer, som formede Danmarkshistorien i disse år samt en beskrivelse af, hvordan statsministrene var med til at udforme statens magtrum.