Lea Guldditte Hestelund 'Hissy Fit'

Hissy Fit

Lea Guldditte Hestelund

22.06-20.08.22

Udstillingen ’Hissy Fit’ af Lea Guldditte Hestelund er en fortælling om moderskabet, om at kæmpe for at yde om- sorg, om at bryde sammen fysisk som psykisk, men alligevel at fortsætte. I udstillingen lader Guldditte Hestelund sine personlige erfaringer med det at blive mor og det at være omsorgskrop smelte sammen med fiktive narrativer i skulpturer og installationer, der kobler forskellige forbindelser mellem sundhedsmæssige spørgsmål, kapitalistiskestrukturer og økologiske forhold. Her bliver moderskabet¬ − oplevelsen af kropslig monstrøsitet, sårbarhed og for- bundethed − udgangspunkt for en undersøgelse af omsorgsrelaterede sammenhænge mellem den personlige ud- mattelse, fællesskabets sundhed og planetarisk kollaps.

Kollektionen af hætter, mave- eller rygstøtter, der kan betragtes fra gaden, er designet i kombinationer af blødt
stof, sarte pastelfarver, elektrisk refleks og marmor. Disse beklædningsgenstande fremstår som en art beskyttelses- udstyr i en besynderlig krydsning mellem rumdragter, insektkroppe og hjemmetøj. Designprodukterne er kompen- satorer skabt til at støtte, skærme eller skjule udsatte kroppe, der ikke kan bære mere (alene). Vi møder et stort, meget aflangt bryst, der er sunket sammen af udmattelse og nu læner sig op ad en vægsøjle. Skulpturen er formgi- vet i rød Wasa, der giver brystet et kødeligt og livagtigt udtryk af en opbrugt og skrøbelig krop, der har måttet give op. Fra modsatte ende flyder en meditativ melodi og drager os ned ad en smal, mørklagt gang, hvor to forkromede, sterile stole inviterer til at tage plads i en form for venterum, der i kraft af mørket har noget dystert over sig. Et lille- bitte, mørkt rum bagerst i udstillingslokalet er beboet af endnu en kødfarvet krop formgivet i Wasasten− et stort bil- levæsen, der ligger forsvarsløs på ryggen med benene i vejret og blottet knoglestruktur. En sart kvindestemme syn- ger en form for vuggevise, der stiger og falder i intensitet. Vi er vidner til et intimt, klaustrofobisk og skrøbeligt rum − en søvnløs nattetilstand.

Titlen ’Hissy Fit’ et ukontrollerbart vredesudbrud, der trods sin voldsomhed anses for at være hysterisk, overdrama-tisk eller fjollet og kan læses som en kritik af den vestlige medicinhistorie og -disciplin, der altid har mystificeret og fejldiagnosticeret kvinders kroppe, symptomer og smerter. Cementeret i den vestlige moderne videnskab som insti- tution og disciplin er det kønssyn, som blev defineret af den græske filosof Aristoteles, der hævdede, at kvindenskønsorgan var en defekt version af mandens, og at kvinden var determineret udelukkende af sin reproduktive krop og dens funktion. Smerter i kvindekroppen − ung som gammel − måtte stamme fra livmoderen, der begyndte at vandre, fordi den ikke blev befrugtet. At føde børn var den eneste kur.

Sundhedssystemet − fra medicinalindustrien, over sundhedspersonalet til institutionerne − gennemsyres fortsat af biologiske, sociale og kulturelle myter omkring kvindekroppen, BIPOC-individer og personer, der ikke identificerer sig inden for de binære kønsnormer, med voldsomme konsekvenser for den behandling, fejldiagnosticering og stig-matisering, som (måske) ydes. Billedet på kvindens overdrevne, hysteriske følelsesudsving og hypokondri er ligele- des indlejret i den vestlige (sundheds)kultur.

Vi møder ikke det romantiserede og idealiserede moderskab i denne udstilling, men et affektivt rum, der spænderover aggression, desperation, angst og udmattelse. Udstillingen insisterer på at skabe plads til det ærlige, det hud- løse, det smertelige og det uønskede: en feministisk killjoy, der bryder med det lykke-imperativ, der driver den posi- tive psykologi og dens undertrykkelse af marginaliserede individer, som Sarah Ahmed har beskrevet. Udstillingen er en slags boksepude eller sikkerhedsnet, der griber og omfavner, møder og accepterer vores skrøbeligheder og afvi- gelser.

De forførende, lækre kompensatorer, der ved første indtryk er præsenteret som imødekommende omsorgsredska- ber, er langtfra uskyldige. De repræsenterer et samfund, hvor det er forbrugsindustrien, der kommer den sårbare til undsætning; hyperdesignede forbrugsprodukter − ikke et sundhedssystem eller en kreds af omsorgspersoner. De re- præsenterer en samfundsmodel og en forbrugsindustri, der individualiserer ansvaret for egen lykke og sundhed og kapitaliserer på det skrøbelige. Et produktionssamfund, der vækster, mens planetens økosystemer og borgere, i sær- deleshed de mest sårbare, kollapser på stribe.

’Hissy Fit’ er et besøg ind i et sårbart, dystert og drømmende univers præget af afmagt, fremmedgørelse og ensom- hed, og som er fyldt med længsler efter og drømme om solidariske og helende fællesskaber med omsorg for ver- dens prækariateter. Udstillingen er et blødt og hidsigt opråb − et nødråb og et kampråb − for en radikalt anden ver- den med en omsorgspolitik, der danner ring om de sårbare og de skrøbelige. En verden med gensidigt afhængigeslægtskaber mellem mennesker og nye forbundetheder på tværs af arter. Med Johanna Hedvas ord, der taler om sy- gesengens modstandskraft og revolutionære potentiale:

“Når vi alle er syge og begrænset til sengen, hvorfra vi deler vores fortællinger om pleje og trøst, danner støttegrup- per, bærer vidnesbyrd om hinandens traumatiske fortællinger, prioriterer at elske og drage omsorg for vores syge, smertende, dyre, sensitive og fantastiske kroppe, og der ikke er flere til at gå på arbejde, måske endelig dér vil kapita- lismen med et dødsskrig overgive sig til sin hårdt tiltrængte, alt for længe ventede og motherfucking vidunderlige død.”

’Hissy Fit’ af Lea Guldditte Hestelund er blevet til med støtte fra Statens Kunstnfond. Lydværket ’She Flutters’ er skabt specifikt til udstillingen af komponist Ingri Høyland. En særlig tak til Leas familie, Birk og Ville. Tak til Vibe Scharff, Andreas Moltesen og FBN Stenhuggeri.