Golden Days: Turen går til DDR

Litteratur — boghallen
11. Sep 2019 kl. 17:00 - 18:00

Tag med på en rejse tilbage til en af fortidens sagnomspundne rejsemål: DDR.

”DDR er et naboland, som danskerne ikke kender meget til. Det ligger knap 40 km fra Gedser, under tre timers bilkørsel fra Kruså, og dets officielle navn er en forkortelse.”

Sådan indledes den sidste ’Turen går til DDR’, der udkom på Politikens Forlag i 1987. Under Golden Days går Politikens Forlag på opdagelse i arkivet og tager dig med på en rejse tilbage i tiden til en destination, der hører fortiden til. Tag med til et land i brune og orange nuancer, når vi denne aften ser på, hvad man rejste til DDR efter i slutfirserne. Hvilke seværdigheder ventede turisten? Og hvordan ser verden bag det gamle Jerntæppe ud i dag?

Dét ser vi nærmere på denne eftermiddag, når Michelle Arrouas, der er kvinden bag ’Turen går til Berlin, stiller sig for enden af Boghallens trappe og tager os med til Deutsche Demokratische Republik

Om Michelle Arrouas:
Michelle Arrouas har boet i Berlin de sidste fire år, hvorfra hun skriver om europæisk politik for danske og internationale medier. Hun skriver ’Turen Går Til Berlin’ for Politikens Forlag og er medforfatter på det amerikanske rejsebogsforlag Fodor's guidebog til Skandinavien. Hun har en kandidat i international politik fra The University of Hong Kong, har studeret journalistik ved Columbia University i New York og har tidligere arbejdet for bl.a. TIME i Hong Kong, Hearst Newspapers i Washington, D.C., og The New Times i Rwanda.

Arrangementet er gratis.