Det Ekstraordinære – et nyt perspektiv på verden

Talk — boghallen
20. Mar 2019 kl. 17:00 - 18:00

Hvordan kan man tilgive sin søsters morder? Hvad får en unge kvinde fra østjylland til at etablere et våbenløst sikkerhedsfirma i verdens mest bevæbnede land? Og hvordan blev Tarim falkoner som 12-årig?

Forfatter og historiefortæller Sigurd Hartkorn Plaetner har brugt det sidste år på at finde folk, der bærer på helt særlige historier, som inspirerer og tilbyder os et nyt perspektiv på verden samt menneskets indre. Historierne har han optaget og udfoldet i podcastserien ‘Det Ekstraordinære’.

Mød Sigurd Hartkorn Plaetner på trappen, hvor han med en samtalepartner og publikum vil tale om sine rejser rundt i verden, sine fortællermetoder og om, hvad det vil sige at være et oprigtigt nysgerrigt menneske

Der vil blive spillet eksempler fra podcasten undervejs, ligesom det bliver mulighed for at stille spørgsmål.

Arrangementet er gratis og foregår på trappen i Politikens Boghal

Tilbage i midten af september kunne man for første gang lytte med på “Det Ekstraordinære”. I løbet af seriens 11 af-hinanden-uafhængige afsnit kan man bl.a. møde Jakob, der tilbyder tilgivelse til manden, der er skyld i hans egen søsters død. Du kan møde 106-årige Ibrahim, der stadig er aktiv på arbejdsmarkedet og Jeppe, hvis job er at tale med folk, lige før de forlader livet.

Serien “Det Ekstraordinære” er blevet til i samarbejde med kulturlaboratoriet Prxjects by Mercedes-Benz. Du finder serien “Det Ekstraordinære" der hvor du hører podcast - eller via linket lige her: http://www.xn--detekstraordinre-7ob.dk/