Boghallens læseskole for piger
Har du en 9-11 årig pige derhjemme, som ikke rigtig gider at læse?
Nu tilbyder Boghallen en læseskole. Drop svømmetimerne og ballet. Nu skal der gås til læsning.
Vi mødes en gang om ugen til undervisning, bestående af læsning, samtaler, visualisering, forfatterbesøg og overraskelser. Kort og godt en omgang Døde Poeters Klub for børn.
Pigerne skal kunne læse, det er lysten vi arbejder med.
Vigtigst af alt hjælper vi børnene, til at kunne danne egne tankebilleder ud fra den tekst vi læser. Noget generationen ikke automatisk kan, eftersom de i den grad får leveret alt det visuelle på både Ipad og tv.
Undervisningen deles mellem boghandler og læseivrige Christina Thiemer og Liv Ea - snart debuterende ungdomsforfatter.
Tilmeldingsgebyret er inkl. Bøger og anden materiale.
10 tirsdage kl. 16-17 i Boghallen
Første undervisningsdag er 21. august og sidste er 23. oktober.