BabyBoghal med Thomas Skov

Litteratur — boghallen
28. Oct 2019 kl. 11:00 - 12:00

Vi gør Boghallen babyvenlig den sidste mandag i måneden. Her kan du få stillet lidt af den litterære sult, når du er på barsel eller børneorlov.

Vi åbner BabyBoghal med en bog, som lægger sig op af det nye forældreskab.

Thomas Skov har skrevet en bog om at være far. Den indeholder ikke svaret på alle dine spørgsmål om, hvordan en baby virker. Hvis dit barn pludselig drejer hovedet 360 grader og har lilla afføring, kan du ikke finde løsningen her. Da vil det være bedst at kontakte sundhedsplejersken. Eller et cirkus. Han påstår heller ikke, at bogen kan lære dig, hvordan du opdrager dit barn, så det bliver fornuftigt og forandringsparat med mod på livet …

Men den her bog er til dig, der skal være far, eller som måske står midt i det. For det er ikke nødvendigvis nemt at blive far. Man underviser ikke om det i skolen. Du kan ikke gå til ”FAR” i din fritid, og som Thomas siger, satte hans egen far sig heller aldrig ned og sagde: ”Godt, sønnike, nu skal jeg lære dig at være far … ”