Telemarketingmedarbejder

Danmarks måske bedste call-center og Field Marketing team i Aarhus søger nye medarbejdere til salg af abonnementer til private.

Hvem er vi?

Jyllands-Postens call-center er i rivende udvikling, og vi har brug for flere medarbejdere, der kan løfte opgaven og være med til at sælge en af Danmarks førende aviser. Vi er ligeledes i gang med at etablerer et Field Marketing team, som skal være med til at repræsentere Jyllands-Posten i bybilledet og til særlige arrangementer, hvor opgaven, som i vores call-center, er salg af abonnementer til private.

Hvad er din rolle?

Du skal sælge print- og digitale abonnementer til privatpersoner. Erfaring med telemarketing er ikke et krav, da vi sørger for en grundig oplæring. Det vil være en fordel, hvis du har mod på at indgå i vores Field Marketing team et par gange om måneden.

Hvad forventer vi?

  • Du har flair for at tale med mange forskellige mennesker
  • Du snakker godt for sagen og lytter samtidig til kundens behov
  • Du har lyst til at indgå i et sundt og engageret konkurrencemiljø med dine kollegaer
  • Du er stabil og motiveret på vagterne
  • Du kan arbejde minimum fire vagter om måneden i fleksible arbejdstider: Aftenvagter: mandag til fredag 16–20   Weekendvagter: 11–15
     

Du tilbydes

  • Coaching og daglig vejledning
  • Et ungt socialt miljø med fantastiske kolleger
  • Fast timeløn på 105,- kr. 
  • Mangfoldig arbejdsplads og godt socialt arbejdsmiljø
  • Gode arbejdsforhold i et af Danmarks største mediehuse
  • Attraktiv provisionsordning.

Tiltrædelse - snarest muligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Rasmus Nørgaard Hansen på mobil 20194230.

Er du interesseret?
Stillingen søges online via www.jppol.dk under Karriere. Her skal du udfylde skemaet med basisinformationer og vedhæfte en ansøgning hvor du fortæller lidt om dig selv, cv, m.m.