Studentermedhjælper til sociale medier og nyhedsbreve

Kan du engagere og udfordre næsten 300.000 følgere på Facebook?

Politiken søger studentermedhjælper til sociale medier og nyhedsbreve.

Som studentermedarbejder hos Politiken, kommer du til at beskæftige dig med at lave opslag på Facebook, Twitter og Instagram, moderere kommentarspor og skrive et dagligt opsummerende nyhedsbrev.

Vi forventer, at du er velbevandret på sociale medier. Du forstår, hvad der fænger på Facebook, og er klar til at slå ned på kommentarer, der går over grænsen. Vi forventer, at du har gode skriftlige kompetencer og er detaljeorienteret. Endelig er det en forudsætning, at du kender Politiken, og at du har en klar idé om, hvad vi kan og vil journalistisk.

Du skal gerne være i gang med en videregående uddannelse inden for eksempelvis journalistik eller kommunikation. Det er en forudsætning, at du som minimum har 1 år tilbage af studiet – og gerne to.

Du bliver en af de fire studentermedhjælpere, som i fællesskab bidrager med driften af Politikens SoMe-profiler i hverdagene. Du skal derfor have tid i kalenderen til at tage 1-2 vagter om ugen i tidsrummet 8-16. SoMe-teamet er centralt placeret på Politikens redaktion på Rådhuspladsen i København, og du indgår i tæt samarbejde med vores netredaktion.

Send din ansøgning til os senest onsdag den 27. oktober 2021. Vi holder samtaler løbende og ønsker en hurtig tiltrædelse. Lønnen er i henhold til overenskomst. Søg online - udfyldskemaet og vedhæft din ansøgning og CV.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte redaktør for publikumsudvikling Thomas Gjedde-Nielsen på thomas.g.nielsen@pol.dk eller 2826 1539.