SoMe-Manager

Er du kreativ? Er du fortrolig med den gode, digitale
dialog? Og har du fuldstændigt styr på de greb, der skal til, for at en
historie får den maksimale gennemslagskraft på det enkelte sociale medie?

Så er du formentlig den kollega, som vi mangler.
Jyllands-Posten søger en SoMe-manager, der brænder for at give al den gode
journalistik, der løbende bliver produceret af vores mange dygtige journalister
og fotografer, digitalt liv.

Som SoMe-manager bliver din fornemste opgave – i et
samarbejde med dagens nyhedschef og resten af redaktionen – at sørge for, at
der er et konstant flow af de rigtige historier og varieret indhold på især
Facebook og Instagram, men også på andre sociale medier.

Du har følgende kvalifikationer:

  • Du har erfaring med at
    arbejde professionelt med sociale medier, herunder ikke mindst Facebook og
    Instagram
  • Du har en bred
    samfundsmæssig viden og går op i dine medmennesker
  • Du følger med i nye,
    digitale tendenser og kan lide at eksperimentere med dem
  • Du har solid erfaring
    med at arbejde i Facebook Business Manager
  • Du kan bearbejde video
    og grafik i f.eks. Photoshop, After Effects eller Final Cut Pro
  • Du kan monitorere samt
    analysere statistiske data fra de sociale medier
  • Du nyder at inddrage
    brugerne og være i konstant dialog med dem
  • Du er idérig og evner at
    føre idéerne ud i livet
  • Du er fleksibel og kan
    arbejde selvstændigt og tage ansvar.

Om os:

Vi er ambitiøse og vil hele tiden forbedre både det, vi
laver, og vores resultater. Det tror vi på, at vi bedst opnår i et godt og
behageligt arbejdsklima, hvor de forskellige faggrupper og afdelinger hjælper
hinanden og har det sjovt. Derfor skal du være indbegrebet af en god
holdspiller og gå foran med godt humør og et højt drive.

Geografisk har stillingen base i Jyllands-Postens bladhus i
Aarhus, hvor SoMe-teamet er en del af vores visuelle redaktion. I begyndelsen
af det nye år flytter vi ind i et nybygget domicil på havnen i Aarhus.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og du vil få både
morgen-, aften- og weekendvagter. 

Stillingen er tidsbegrænset til et år med mulighed for
forlængelse.

Kontakt:

Du kan henvende dig til visuel redaktør Nikolaj Worm på nikolaj.worm@jp.dk, mobil: 20194316, eller
SoMe-manager Mathias Danielsen på mathias.danielsen@jp.dk,
mobil: 20717113, hvis du ønsker at vide mere om jobbet.

Ansøgningsfristen er fredag den 25. oktober 2019. Vi holder
samtaler løbende. 

Tiltrædelse den 1. november eller hurtigst muligt derefter.