Skarp kulturskribent

med et
originalt analytisk blik

 Politiken
er Danmarks kulturavis. Med en nyoprettet stilling ønsker vi at styrke den
analytiske og kritiske tilgang til kulturstoffet. Hvordan kan vi i endnu højere
grad forstå og fortolke tidsånden gennem kunst og kultur? Hvordan hænger
nutidens store spørgsmål sammen med kulturhistorien? Hvilke udfordrende og
inspirerende tanker tænkes der uden for Danmarks grænser?

 På kulturredaktionen
laver vi dagligt nyheder og anmelder, og vi arbejder intensivt med den digitale
formidling af kulturstoffet. Redaktionens mange stærke skribenter leverer
løbende features, portrætter, reportager og kommentarer. Vi dækker også
kultursektoren kritisk med undersøgende satsninger.

 Vi
søger en kulturskribent med et skarpt og originalt analytisk blik og
internationalt udsyn. Din baggrund kan både være journalistisk og akademisk, så
længe du er velskrivende og går til stoffet med uhøjtidelig seriøsitet. Du skal
være dybt optaget af kunst og kultur. Både den brede og den smalle, den moderne
og den klassiske. Du skal have bred interesse og viden inden for områder som
kulturhistorie og filosofi og mestre genrer som featuren, interviewet og
reportagen. Vi vil lægge vægt på din evne til at fortælle historier både digitalt
og på print. Vi løfter i flok, og du skal være indstillet på at påtage dig
forskellige opgaver i den daglige produktion.

 Du
bliver del af en engageret og sjov redaktion med et stærkt kollegialt
fællesskab. Der er plads til at være uenige og til at eksperimentere.
 Ambitionen er på én gang at hæve barren og sænke barrieren i formidlingen
af kulturstoffet. 

Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse så hurtigt
som muligt. Arbejdsstedet er vores bladhus på Rådhuspladsen.

Ansøgningen:
Find vores opslag på jppol.dk under
menupunktet ’Karriere’. Tryk på knappen ’Søg online’, udfyld skemaet, og
vedhæft ansøgning, cv m.v. inden tirsdag 5. november kl. 9.00.

Skriv
til kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen (mette.d.nielsen@pol.dk), hvis du har
spørgsmål om stillingen.