Salgskonsulent - studiejob

Danmarks måske bedste salgsafdeling søger nye talenter til salg – det perfekte studiejob

Jyllands-Postens salgsafdeling er i rivende udvikling, og vi har brug for flere dygtige medarbejdere, der kan løfte opgaven og være med til at sælge en af Danmarks førende aviser. Vi søger flere talentfulde medarbejdere til vores salgsafdeling med base på havnen i Aarhus. Du vil indgå i et ungt, inspirerende og socialt miljø.

Hvad er din rolle?

Din primære opgave vil være at sælge print- og digitale abonnementer til privatpersoner. Erfaring med telemarketing er en fordel – men ikke et krav, da vi sørger for en grundig oplæring.

Hvad forventer vi?

  • Du har flair for at tale med mange forskellige mennesker
  • Du snakker godt for sagen og lytter samtidig til kundens behov
  • Du har lyst til at indgå i et sundt og engageret konkurrencemiljø med dine kollegaer
  • Du er stabil og motiveret på vagterne
  • Du kan arbejde minimum otte vagter (32 timer) om måneden som salgskonsulent – du er selv med til at planlægge vagterne, men det er primært om eftermiddagen/aftenen

Du tilbydes

  • Coaching og daglig vejledning
  • Et socialt miljø med fremragende kollegaer, hvor der tit bliver afholdt personalearrangementer
  • Fast timeløn på 105 kr,-
  • Attraktiv provisionsordning uden loft
  • Gode arbejdsforhold og medarbejderfordele i et af Danmarks største mediehuse (rabatordninger, the, frugt, kantine)

Tiltrædelse - snarest muligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Iben Askgaard på 61319710.

Er du interesseret?
Stillingen søges online via www.jppol.dk under Karriere. Her skal du udfylde skemaet med basisinformationer og vedhæfte en ansøgning hvor du fortæller lidt om dig selv, cv, m.m.