Salgscoach

Til Politikens privatsalgsafdeling i København

Politiken som arbejdsplads:

Politiken er et etableret og anerkendt brand, hvilket både forpligter og giver en lang række muligheder for medarbejderne. Politikens salgsafdeling varetager alt abonnementssalg til private kunder. Vi tilbyder et konstruktivt og resultatorienteret miljø, hvor der er en uformel og positiv tone.

Stillingen:

I arbejdet som coach indgår du i et team med energiske og kompetente coaches, der i deres arbejde coacher og motiverer Politikens 30-40 sælgere i alderen 18-70 år.

Motivation af teamet indebærer, at du går forrest i forhold til at få stemningen op i teamet. Salgstræning af sælgerne er en stor del af jobbet, hvorfor det er vigtigt, at du er bekendt med salgets faser, samtalestrukturer, indvendingsbehandling samt alle andre aspekter af telesalg. I samarbejde med teamlederen skal du motivere sælgerne til at indfri det daglige mål. Du vil afholde målsamtaler med sælgerne samt afholde jobsamtaler med nye kandidater.

Ud over at arbejde med Politiken vil du også komme til at arbejde med vores vækstinitiativer Politiken Historie, Politiken Mad og Børneavisen.

Vores forventninger til dig:

  • Du har dokumenteret erfaring med telesalg og salgscoaching.
  • Du trives med at være på gulvet og er klar til at smøge ærmerne op.
  • Du er resultatorienteret og trives med at arbejde med målstyring.
  • Du er tålmodig og kan lære fra dig.
  • Du er social og fungerer godt i større teams.
  • Du kan arbejde 15 timer om ugen fordelt over 2-3 vagter i tidsrummet kl. 15.00-21.30.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende studiejob
  • God timeløn
  • Fleksible arbejdstider, så du kan passe dit studium
  • Gode kantineforhold
  • Ungt og mangfoldigt miljø.

Ved eventuelle spørgsmål er du velkommen til at rette henvendelse til salgschef Christian Hem på christian.hem@pol.dk eller 5023 7525.

Tiltrædelse: snarest muligt