Praktikanter til digital produkt- og forretningsudvikling samt UX

Vil du være med til at påvirke udviklingen på nogle af Danmarks største nyhedsmedier? Brænder du for fremragende brugeroplevelser, og har du god viden om den digitale verden? Er du struktureret og god til at kommunikere og koordinere?

Jyllands-Posten søger til efteråret 2020 et par praktikanter til vores udviklingsafdeling, JP Medier, som til dagligt betjener Jyllands-Posten og erhvervsmedierne Watch-Medier og FINANS. Vi arbejder med agil udvikling i flere teams og projekter indenfor digital udvikling, UX- og produktdesign samt forretningsudvikling. Du vil blive en medspiller i vores teams, hvor du vil bidrage med alt fra konceptudvikling, prototyping, research og user stories til kommunikation, koordinering og validering af de produkter, som vi udvikler. Du får derfor stor mulighed for selv at præge din praktikperiode og få indflydelse på dine arbejdsopgaver alt efter, hvor din interesse ligger.

Praktikken foregår på Jyllands-Postens nye domicil ved Mediebyen 3, 8000 Aarhus C. Vi er vant til at have praktikanter og har haft succesfulde forløb, der ofte er blevet til længere samarbejder og faste stillinger. Vi stiller ingen krav til din baggrund eller uddannelse: Modet til at lære nyt, udvikle sig fagligt og et stort engagement er dét, der tæller for os. 

Dine kvalifikationer: 

  • Viden om, hvad der virker digitalt
  • Evnen til at arbejde både selvstændigt og i et team
  • Mod på forskelligartede og varierende arbejdsopgaver
  • Er god til at overskueliggøre og videreformidle komplekse problemstillinger
  • Kan iagttage problemstillinger fra forskellige brugeres behov
  • Interesse for digital produktudvikling og ux - såsom opbygning af brugerflader og brugeroplevelser
  • Interesse i analyse og brugerundersøgelser er et plus men ikke et krav.

Du motiveres af: 

  • Muligheden for at tage ansvar for en løsning
  • At arbejde tæt sammen med udviklere, designere og andre stakeholders
  • At lære nye ting hver eneste dag
  • At lære fra dig og formidle din viden. 

Vi tilbyder: 

  • En central rolle i spændende og nyskabende projekter hos nogle af Danmarks største nyhedsmedier
  • Nogle af landets mest kompetente kollegaer inden for både onlineverdenen og specifikke fagområder i et inspirerende miljø med høj puls
  • Tæt samarbejde med Jyllands-Postens mange softwareudviklere, designere og forretningsudviklere
  • En spændende og yderst varieret dagligdag
  • En uformel og åben omgangstone i et ungt og agilt arbejdsmiljø
  • Gode karrieremuligheder inden for koncernen. 

Praktikken er ulønnet og vi forventer, at praktikforløbet varer mellem 3 og 6 måneder.

Interesseret? 

Så åbn jppol.dk. Tryk på karriere – vælg jobopslaget og søg online – udfyld skemaet og vedhæft din ansøgning og dit CV.  

Praktikpladsen søges besat snarest med start august 2020. Vi evaluerer ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til praktikpladsen, kan du kontakte Jens Leegaard Riis på mail: jens.l.riis@jp.dk eller tlf.: 30 25 62 01. 

Vi glæder os til at høre fra dig.