Praktikant, frontend-udvikling

Vil du arbejde med frontend-udvikling og være en del af et agilt team? Til efteråret 2023 søger vi en praktikant til ét af vores udviklingsteams. Som en del af landets største mediehus leverer vores teams software af høj kvalitet til web, native, mobile og cloud. Som frontend-udvikler vil du få mulighed for at deltage i udviklingen af Jyllands-Postens webapplikationer. Du vil blive en del af en udviklingsafdeling, der arbejder efter gode agile principper, og hvor holdånd og faglig sparring er en vigtig del af hverdagen.

Udviklingen foregår i Jyllands-Postens hus i Aarhus C, i et innovativt og dynamisk team. Vi baserer os generelt på den nyeste teknologi, når vi kan, og bruger mange ressourcer på at følge tendenser inden for onlinemedier og webudvikling.

Du vil blive en del af et team på lige fod med erfarne udviklere. Du vil opleve, hvordan udviklingsprocessen foregår i et team, der både mestrer Scrum-processen og det agile håndværk. Som udviklingsteams tager vi ejerskab for vores arbejde under hele processen fra idéudvikling til release. Du kommer til at sidde i et team, der i øjeblikket arbejder i Scala Play, men er på vej til at migrere kodebasen til Qwik og Tailwind.

Dine kvalifikationer:

  • Du er i gang med en (professions)bachelor el.lign.
  • Du har god fornemmelse for webdesign.
  • Interesse for at sikre en god brugeroplevelse.
  • Kendskab til Javascript-frameworks, f.eks. Qwik, Angular, React eller Vue.
  • Gerne kendskab til Git eller anden versionsstyring.
  • Du kender til udviklings- og buildtooling-værktøjer, f.eks. NPM, Webpack, Vite o.lign.
  • Interesse for webteknologier.

Du motiveres af:

  • Muligheden for at tage ansvar for en løsning.
  • At arbejde tæt sammen med andre udviklere.
  • At lære nye ting hver eneste dag.
  • At lære fra dig.

Vi tilbyder:

  • En central rolle i spændende og nyskabende projekter.
  • Nogle af landets mest kompetente kollegaer inden for både onlineverden og specifikke fagområder i et inspirerende miljø med høj puls.
  • En spændende og yderst varieret dagligdag.      
  • Gode karrieremuligheder inden for koncernen.
  • En uformel og åben omgangstone.

Interesseret?

Så gå til https://jppol.dk/karriere/ og vælg jobopslaget. Herunder finder du ’Søg online’ – udfyld skemaet og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Praktikpladsen søges besat snarest muligt med start august 2023. Vi evaluerer indkomne ansøgninger løbende. Hvis du har spørgsmål til praktikpladsen, kan du kontakte Nikolaj Tjørnild på nikolaj.v.tjornild@jp.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!