Jyllands-Posten søger praktikanter til digitalt produktdesign
Har du smag for digitalt interaktionsdesign, og vil du være med til at skabe gode brugeroplevelser på nogle af Danmarks største nyhedsmedier? Jyllands-Posten søger praktikanter til digital produktdesign- Måske er det dig, vi leder efter.
Vi søger praktikanter til vores udviklingsafdeling, som udvikler web og app til Jyllands-Posten, Lokalavisen og FINANS. Vi arbejder primært i tværfaglige produktteams, så du vil få indblik i andre digitale fagligheder og få mulighed for at beskæftige dig med en bred vifte af forskelligartede problemstillinger. Du vil både arbejde sammen med vores produktdesignere og UX-researchere, og du vil få mulighed for selv at prøve kræfter med opgaver inden for begge felter, alt efter hvor din primære interesse ligger.
Praktikken foregår på Jyllands-Postens domicil på Mediebyen 3, 8000 Aarhus C. Vi er vant til at have praktikanter og har haft succesfulde forløb, der ofte er blevet til længere samarbejder og faste stillinger.
Du drømmer om:
- At være medskaber af spændende og nyskabende løsninger hos nogle af Danmarks største nyhedsmedier.
- At sparre med kompetente og engagerede kollegaer inden for både onlineverdenen og specifikke fagområder.
- At være en del af et inspirerende miljø med høj puls og komplekse problemstillinger.
- At samarbejde på tværs af fagligheder som softwareudviklere, produktdesignere, product managers, UX-researchere og andre afdelinger i huset.
- At være med på hele rejsen fra idé til lanceret produkt.
- En spændende og varieret dagligdag.
- En arbejdsplads med et stærkt sammenhold og en god og åben omgangstone.
- Gode karrieremuligheder efter endt praktik.
Vi drømmer om en praktikant, der:
- Brænder for interaktionsdesign og gode brugeroplevelser.
- Synes at nyhedsdesign er spændende og gerne vil lære mere om området.
- Interesserer sig for digitale designtendenser og brugeradfærd.
- Både har blik for de små detaljer og den overordnede oplevelse.
- Gerne vil beskæftige sig med user journeys, wireframes og low-fi prototyper.
- Interesserer sig for kreative bruger-centriske designprocesser.
- Har lyst til prøve at arbejde med designprogrammer som Xd og Photoshop.
- Trives med både at have egne opgaver og samarbejde tæt i et team.
- Gerne vil dele sin viden, sine holdninger og perspektiver.
Praktikken er ulønnet og vi forventer, at praktikforløbet varer minimum 4 mdr.
Interesseret?
Så åbn jppol.dk. Øverst i højre hjørne findes ’karriere’ – vælg jobopslaget. Herunder finder du ’Ansøg’ – udfyld skemaet og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Praktikpladsen søges besat snarest med start august 2023. Vi evaluerer ansøgninger og kalder til samtale løbende. Har du spørgsmål til praktikpladsen, kan du kontakte Katrine Duedahl på katrine.d.johansen@jp.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.