Linkedin-specialist

der kan booste vores forretning

Har du LinkedIn i fingrene? Kan du tænke kommercielt og eksekvere strategisk? Kender du hele Campaign Manager-motoren og kan sætte den sammen med vores indhold og vores forretning? Og kunne du tænke dig at blive en del af et ungt mediehus i konstant vækst? Så er du Watch Mediers nye LinkedIn-specialist.

Vi søger en LinkedIn-specialist, der kan bringe vores abonnementsindhold og medier endnu mere i spil. Vi har allerede stor organisk gennemslagskraft, der både direkte og indirekte giver nye abonnenter. Men vi ved, at potentialet er betydeligt større.

Watch Medier er en ung, digital medievirksomhed i konstant vækst og beskæftiger som Danmarks største erhvervsredaktion i dag mere end 70 redaktionelle medarbejdere på vores hovedkontor i København.

Som vores LinkedIn-specialist får du alle vores medier i hænderne. Men du skal primært løfte vores nyeste medier i både Danmark, Tyskland og Norge. Du skal strategisk designe vores målgrupper i Campaign Manager og systematisk booste de rigtige artikel-opslag. Men vi forventer også, at du kan designe kampagner, der giver direkte leads til vores salgsteam. Vi har Insight Tag på alt vores indhold. Det skal du selvfølgelig udnytte optimalt.

Primære opgaver

  • Digital outbound marketing på LinkedIn
  • Systematisk opsætning af kampagner i Campaign Manager
  • Analytisk og strategisk arbejde med målgrupper sammen med vores salgsteam
  • Offensiv retargeting på både brand-kampagner og sponserede opslag
  • Strategisk lead-generering – herunder bedre brug af InMail
  • Løbende afrapportering på kampagner og aktiviteter
  • Udvide kendskabet til organisk content fra vores redaktioner
  • Bedre rekruttering via LinkedIn.

Ønsket erfaring

  • Du kender LinkedIn og Campaign Manager ud og ind
  • Du har relevant, praktisk erfaring med datadrevet marketing fra enten bureau, en virksomhed eller et mediehus
  • Du kender den digitale værktøjskasse – herunder kobling til Google Analytics
  • Du ved, hvordan man arbejder med konvertingsspor
  • Du har erfaring med eksempelvis Hootsuite, Falcon eller Buffer
  • Da vi er et internationalt mediehus, er det et krav, at du kan kommunikere på engelsk med dine kolleger. Og kan du tysk, norsk eller svensk på skrift og i tale, er det bestemt et plus.

Din profil

  • Du har en relevant, videregående uddannelse
  • Du har et par års erfaring med kunderejser og leadgenerering på LinkedIn
  • Du har en god platformsforståelse og har nemt ved at søge muligheder og løsninger
  • Du kan arbejde selvstændig, går metodisk til dine opgaver og kan holde overblik og aftaler
  • Du trives med mange forskellige typer af opgaver
  • Du er udadvendt og er ikke bange for at fortælle dine kolleger, at der er nye og bedre måder at løse opgaver på.

Stilling som LinkedIn-specialist hos Watch Medier er ny og derfor i første omgang tidsbegrænset til 12 måneder med mulighed for forlængelse. Du vil referere til vores marketingschef, men vil have tæt dialog med vores salgsbureau, iMedier, i Århus.

Arbejdssted er på vores hovedkontor i København, hvor vi 1. september flytter ind i helt nyindrettede lokaler på 5. sal i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen. Her får vi base sammen med blandt andre Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte marketingchef Jan Mindegaard på tlf. 20 19 41 52 eller jbm@watchmedier.dk.

Søg stillingen digitalt via jppol.dk – find den under ’Karriere’. Du er velkommen til at sende din ansøgning/cv på enten dansk eller engelsk.

Ansøgningsfrist: Søndag den 8. august 2021