Kommerciel udviklingslead

JP/Politiken Ad Sales & Tech har brug for en profil der både har strategisk udsyn på det annonceteknologiske område og kan omsætte dette udsyn konkret enten ved at projektlede udviklere eller ved helt eller delvist selv at programmere løsningerne.

JP/Politiken Ad Sales & Tech har en målsætning om altid at have den mest opgraderede og fremtidsorienterede techstack. De teknologier vi benytter, skal altid være opgraderet til nyeste eller bedste version, så vi får det fulde udbytte af disse teknologiers funktionalitet og kan præge markedet med produkter som afspejler hvad teknologierne kan levere.

Konkret har vi brug for en profil der løbende afsøger den teknologiske udvikling på annoncemarkedet, sætter sig ind i den tekniske dokumentation bag teknologierne i vores teckstack og kan rådgive ledelsesgruppen om hvordan techstack’en kan og bør udvikle sig samt være lead på eller projektlede den tekniske del af denne udvikling. Det indebærer bl.a.

  • At planlægge, projektlede og eksekvere opgraderinger af teknologier, herunder at koordinere mellem afdelingerne Ad Ops & Tech, Product development & insigths og de lokale udviklingsafdelinger.
  • At ’oversætte’ forretningsbehov og – krav til dokumentation til udviklingsafdelingerne, så de grundlæggende forstår hvad de skal programmere.
  • Selv at tage del i opgradering af fx prebid, dvs. selv at skrive kode i det omfang det er nødvendigt.

 Herudover er du lead på et fagligt netværk mellem koncernens annonceudviklere (fordelt på de lokale udviklingsafdelinger), hvis formål er at sikre at kompetenceniveauet og opgaveforståelsen løftes markant.

 Du spiller som teknisk sparringspartner en central rolle i afsøgning af løsninger for fremtidens annoncemarkedet, fx cookieless annonceringer. 

En anden del af rollen er at være teknisk produktejer på koncernens CMP-løsning og integration i IAB TCF,  herunder fejlsøgning m. vendors. Dette indebærer igen en koordinerende rolle i forhold til de lokale udviklingsafdelinger, der har ansvaret for de specifikke implementeringer af CMP’en. Du sikrer også at de politiske og forretningsmæssige beslutninger som træffes på privacyområdet omsættes til tekniske løsninger og opgraderinger.

Profilen har desuden en række tekniske produktejerskaber:

  • Udvikle og opdatere annoncetemplates
  • Performancemålinger: Loadtider i Speedcurve/Dareboost
  • Fokus på viewability, således at der kan leveres kvalitetsprodukter, som tiltrækker kunder, priser kan holdes/hæves 

Du spiller således en central rolle for at JP/Politiken kan leve op til det Kvalitetsløfte der er afgivet til annoncører og mediebureauer (www.kvalitetsløftet.dk)

Interesseret? søg online på jppol.dk / karriere vedhæft din ansøgning, CV mm.

Du bliver en del af teamet Product development & insights, der er en del af Ad Sales & Tech, med reference til head of product development & insights Thomas Lue Lytzen, som du er velkommen til at kontakte på 20 86 93 94 eller tll@jppol.dk.