Klimaredaktør

til Danmarks førende
klimaavis

Nu går vi på jagt efter en ambitiøs klimaredaktør, som kan udvikle
og styrke vores klimasatsning yderligere og har lyst til at bringe den nye
steder hen.

Som Politikens klimaredaktør bliver du spillende træner for
et hold af engagerede journalister, der med forskellige udgangspunkter skriver
om klima og bæredygtighed.

Politiken skal være læsernes vejviser til de store politiske
beslutninger og til ny forskning om global opvarmning og guide til, hvordan moderne
mennesker indretter sig mere klimavenligt. Vores klimadækning står på et
fundament af kritisk, oplysende og
aktuel journalistik om grøn omstilling og klimaforandringer globalt,
lokalt og for den enkelte familie. For Politiken er det afgørende, at
klimajournalistikken bygger bro mellem politiske beslutninger og borgernes
handlinger.  

Vi leder efter en stærk journalistik profil, der både kan opspore
nyheder og skrive ugentlige analyser. Du bliver journalistisk igangsætter og
sparringspartner for nogle af landets dygtigste journalister, og du vil også få
ansvaret for udvikling af journalistiske klimakampagner. Du kan også bidrage
med nye ideer til, hvordan klimasatsningen kan række ud til nye målgrupper som
eks. grønne og bæredygtige virksomheder.

Derfor lægger vi vægt på et godt overblik, gode
samarbejdsevner og digitale kompetencer, som det kræver at planlægge og
eksekvere journalistiske satsninger. Du er desuden en stærk skriftlig formidler
med viden om klimapolitiske spørgsmål og gode analytiske evner. Som
klimaredaktør vil du være en profil for Politiken, og derfor forventes det
også, at du har lyst til at optræde live som formidler og moderator.

Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse så hurtigt
som muligt. Arbejdsstedet er vores bladhus på Rådhuspladsen.

Ansøgningen:
Find vores opslag på jppol.dk under
menupunktet ’Karriere’. Tryk på knappen ’Søg online’, udfyld skemaet, og
vedhæft ansøgning, cv m.v. inden tirsdag 5. november kl. 9.00.

Skriv
eller ring til chefredaktør Anne Mette Svane (anne.m.svane@pol.dk/30382832)
eller redaktionschef Amalie Kestler (amalie.kestler@pol.dk/60163421),
hvis du har spørgsmål om stillingen.