Journalist til barselsvikariat

Ambitiøs og velskrivende journalist
søges til et barselsvikariat 
 
Hvem er Villabyerne? 
Det er ikke
kun løse hunde i Bernstorffsparken, der kan bide fra sig. Det kan en god
lokalavis også – så når Villabyerne, en af Danmarks største og mest
velrenommerede lokale ugeaviser, lover lokaljournalistik med bid i, er det ikke
tom snak. Det er vores hjerteblod. 
 
Villabyerne
har eksisteret i Gentofte siden 1906, men støvet får ikke lov at lægge sig. Vi
er et seriøst og moderne nyhedsmedie. Vi udfordrer hele tiden os selv og vores
læsere, for vi gider hverken at være bovlamme eller stillestående.  
 
Vi er dybt
forankrede i Gentofte-borgernes verden og bevidsthed, og vi tør godt bryste os
af at være mediet, der sætter dagsordenen for diskussioner i kommunen.  
 
Vi er kritiske,
men går også efter journalistik med perspektiv. Vi vil være det lokale
samlingspunkt, der giver læserne de historier, de ikke får andre steder. Den
rolle giver et vist ansvar, og i praksis betyder det, at vi hver uge bliver
målt og vejet af et stort antal kræsne læsere. Hvis du har mod og evner til at
stå model til det, kan du blive vores nye kollega. 
 
Er du vores nye kollega? 
Villabyerne
søger en ambitiøs og velskrivende journalist til et barselsvikariat på syv
måneder med mulighed for forlængelse. Du skal starte 1. august 2019. Du har en
frisk og let pen, du brænder for at fortælle historier, der gør en forskel, og
du har lyst til at arbejde med hele den journalistiske palet inden for alle
tænkelige stofområder. Du er ikke bange for at gå lokalpolitikerne på klingen
eller for sky til at interviewe kendisser, og du er heller ikke for fin til at
skrive om den nye frisør på Strandvejen. 
 
Hverdagen på
avisen er præget af tempo og tanker, som bliver omsat til handling på kort tid.
Du skal skrive artikler til både den trykte avis og til vores website, lige som
du skal være med til at opdatere vores læsere og brugere på de sociale medier,
og du skal være frisk på selv at fotografere. Det vil være en fordel, at du har
kendskab til Gentofte Kommune og bor i nærheden, men det er intet krav. Du skal
have kørekort. 
 
En del af et fællesskab 

redaktionen er vi en skrivende redaktør, to journalister og en
freelance-sportsjournalist. Vi anser selv vores redaktion for at være et rart
sted at være, hvor vi har opbygget en god kultur med at hjælpe hinanden. Her er
højt til loftet, og vi griner meget, men vi er samtidig seriøse og stolte af
det journalistiske produkt, vi sender på gaden. Derfor forventer vi et højt
ambitionsniveau fra din side. Og vi forventer, at du kerer dig om kvaliteten i
alt det du producerer.  
 
Villabyerne -
med adresse på Ordrupvej 101, 3. - er en del af Politikens Lokalaviser. Vores
trykte avis udkommer tirsdag/onsdag i 35.110 eksemplarer i broadsheet-format.
Villabyernes hjemmeside har i alt ca. 100.000 månedlige sidevisninger og 53.000
besøg. 
 
Ansøgningsfrist 
Der er
ansøgningsfrist fredag den 31. maj 2019. Samtaler vil blive gennemført i uge 24.
Du er velkommen til at kontakte journalist på Villabyerne, Signe Haahr Pedersen,
på telefon 45 90 82 56, hvis du har spørgsmål om stillingen. 
 
Stillingen
søges online via www.jppol.dk under Karriere. Her skal du udfylde skemaet med
basisinformationer og vedhæfte ansøgning, cv, eksempler på dit journalistiske
arbejde m.m.