IT-studentermedhjælper

Har du flair for data og systemer? Og vil du være med til at levere ny og anvendelsesorienteret viden til Politikens medarbejdere?

Politiken søger en studentermedhjælper med flair og interesse for backend-udvikling, og som vil være med til at udvikle og vedligeholde vores dataløsninger. Løsninger, som gør vores efterhånden mange data (endnu mere) brugbare for vores redaktionelle og kommercielle medarbejdere.

Politiken er et dagsordensættende nyhedsmedie, med over 1,2 millioner læsere og brugere om ugen, og en del af en af Danmarks største mediekoncerner, JP/Politikens Hus.

Politikens aktiviteter bliver i stigende grad digitalt understøttet, og vi er nået langt med en struktureret opbevaring og brug af data. Vi skal videre, og har brug for ekstra mandskab.

Opgaver:

  • Udvikling og vedligeholdelse af en effektiv data- og infrastruktur
  • Verificering, integrering og operationalisering af data
  • Udvikle og sikre dataflow til systemer og interessenter

Om dig:

  • Indsigt i og erfaring med forskellige værktøjer og databaseplatforme (herunder Python og SQL)
  • I gang med en IT-rettet videregående uddannelse (cand.it, datalog, softwareingeniør el.lign.)
  • Måske erfaring med dataintegration og dataløsninger, f.eks. fra DW, GA, AWS el. Azure
  • Ideelt set på 2.-3. år, men du har mindst halvandet år tilbage på studiet
  • Interesseret i dataanalyse og -visualisering, måske endda med frontend-kompetencer
  • Gerne forretningsorienteret: Du forstår, at data skal bruges til at optimere vores kundeoplevelse og produkt

Vi tilbyder

  • Kompetenceopbygning i en central Data- og Analyseafdeling, der er godt i gang med at bringe vores datalager, databrug og databaserede indsigter til et nyt niveau
  • Gode muligheder for indflydelse på løsninger; vi er et lille team, hvor vi udvikler sammen
  • Gode kolleger i et ambitiøst team
  • Mulighed for at bidrage til Politikens positive udvikling
  • Netværk i et af Danmarks største mediehuse
  • Arbejde på Rådhuspladsen i København i ca. 15-20 timer om ugen
  • Ansættelse snarest muligt

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til mediachef Bent Steeg Larsen på 29 44 23 53, eller skrive på bsl@pol.dk. Interesseret? Så klik ind på jppol.dk, og klik på ’Karriere’. Udfyld skemaet, og vedhæft din ansøgning med cv.

Ansøgningsfrist: 25. januar 2021