Elev på Politikens Debattør- og kritikerskole

Er du debatlysten, og brænder du for at deltage i den offentlige debat? Så søg ind på Debattør- og kritikerskolen i Aarhus i foråret 2021.

Hvad er Politikens Debattør- og kritikerskole?

Et forløb for debatlystne og samfundsengagerede unge. Skolen klæder dig på til selv at deltage i den offentlige debat, og du bliver bedre til at forholde dig kritisk og kvalificeret til andre, der deltager i debatten.

Debattør- og kritikerskolen forløber hvert efterår i København og hvert forår i Aarhus.

Hvem kan søge ind?

Alle unge mellem 18-30 år kan søge ind. Dit uddannelsesniveau er underordnet – du skal bare have lyst til at lære, være engageret i samfundet omkring dig og brænde for at være med til at sætte en dagsorden.

Det er afgørende, at du sætter tid af til at engagere dig i forløbet og deltage aktivt i både inspirationsaftner, feedbackmøderne, kurser og opgaveskrivning.

Hvad består skolen af?

Inspirationsaftener: 6 mandage, hvor deltagerne mødes om eftermiddagen/aftenen til interviews, debat, øvelser og undervisning med Politikens journalister og landets bedste samfundsdebattører.

Skrivekursus: En hel dag fra kl. 10-17. Kursus i at skrive lettilgængeligt, klart og levende og at slå igennem med sit budskab.

Kursus i mundtlig debat: En hel dag fra kl. 10-17. Du får retoriske redskaber til at argumentere for dine budskaber og formidle dem klart og præcist.

Opgaver: Som en del af forløbet skal du øve dig i at skrive debatindlæg. Der er fire skriveopgaver i alt i forløbet.

Feedbackmøder: 6 mandage. Når vi ikke mødes til inspirationsaftnerne, mødes du med din feedbackgruppe og jeres træner, og I giver feedback på hinandens opgaver, inden de sendes ind til Politiken.

Ved gennemførsel af forløbet modtager du et diplom som bevis på din deltagelse.

Hvor og hvornår?

Fra slutningen af januar til midten af april 2021 et sted centralt i Aarhus. Første gang er mandag d. 25. januar 2021 og herefter hver mandag frem til 19. april.

Hvad koster det at være med?

Prisen er 1.950 kr. For det får du undervisning af Politikens skribenter og undervisere, forplejning til arrangementerne, undervisningsmaterialer og et abonnement på Politikens e-avis i de tre måneder, forløbet varer.

Hvordan søger jeg?

Åbn jppol.dk. / karriere – vælg jobopslaget og 'søg online' – udfyld skemaet og vedhæft din motiverede ansøgning.

Din ansøgning må fylde 500 ord (maks én A4-side). Fortæl os, hvem du er, hvad du brænder for, og hvorfor vi skal vælge netop dig. Hvad er væsentligt for dig at debattere?

Du skal vedhæfte dit CV. 

Du skal angive, hvor du har læst/hørt om Kritikerskolen.

Vi skal have din ansøgning til forårets forløb senest søndag d. 13. december 2020 kl. 23.59. Vi udvælger deltagerne til forårets forløb inden jul, og du får svar på mail.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Angående COVID-19

På forårets semester på Kritikerskolen tager vi selvfølgelig hensyn til myndighedernes retningslinjer i forbindelse med COVID-19. Det vil sige, at vi er opmærksomme på de hygiejniske forhold, afstands- og arealkrav og regler for størrelser af forsamlinger.

I 2020 har vi under kritikerskoleforløbet i både Aarhus og København lært meget om digital omstilling og afvikling af Kritikerskolen. Derfor er vi forberedte på en eventuel omstilling, hvis coronavirussen skulle bryde ud med fornyet styrket. Ikke desto mindre håber vi selvfølgelig på et uforstyrret og roligt forløb med tid til den sædvanlige fordybelse og socialisering, som vi har under et normalt kritikerskoleforløb.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte projektleder Caroline Bjerre-Bertelsen på caroline.b.bertelsen@gmail.com eller tlf. 26 28 67 37

https://politiken.dk/incoming/img7167313.m9z881/ORIGINALS/original_960/dj%C3%B8f%20logo