e-mail marketing specialist (projektansættelse)

Kan du tage Politikens e-mail marketing til nye højder? (Projektansættelse)

E-mail er en af Politikens vigtigste kanaler, som vi bruger til at sælge abonnementer og skabe relationer til vores eksisterende kunder. Vi søger derfor nu en skarp e-mail marketing specialist til at optimere og videreudvikle vores mail-kommunikation.

Du får ansvaret for at udvikle nye og eksisterende e-mails for Politiken, Børneavisen, samt magasinerne Politiken Mad og Politiken Historie. Vi gør en dyd ud af at levere relevant og personaliseret kommunikation, og det vil du videreføre og komme med nye idéer til.

Du vil også i tæt samarbejde med vores marketing automation specialist vil du udvikle automatiserede brugerrejser, der skaber artikellæsninger, app-downloads og nye vaner med podcasts.

Vi kan kommunikere med rigtig mange læsere på mail, og derfor går du op i at levere grundig færdigarbejdet indhold, der ser godt ud i alle de vigtigste klienter.

Du ved, hvilket indhold, der fungerer i indbakken, når du sammen med interessenter fx skruer en skarp salgsmail sammen. Hvis du er i tvivl, laver du en A/B-test og evaluerer på resultaterne.

Kort sagt bliver du specialist på et område med mange muligheder og stor forretningsmæssig værdi.

Dine ansvarsområder

  • Planlægge, udvikle og optimere nye og eksisterende e-mails, herunder vores templates.
  • Udsendelse af mails, samt udvælgelse af segmenter.
  • Sikre ensartet kommunikation og udtryk i alle mails.
  • Deltage i kampagner og projekter, som udarbejdes i samarbejde med dygtige kollegaer.
  • Implementere og håndtere QA-processer i forbindelse med udsendelser.
  • Løbende evaluering af performance.
    Vi forventer
  • Du har 1-5 års dokumenteret erfaring med e-mail marketing, og meget gerne både inden for salg og fastholdelse.
  • Du har en holdning til den kommunikation, du sender ud, og du kan formulere idéer til grafikere og tekstforfattere.
  • Du er proaktiv og kan arbejde selvstændigt, men går aldrig på kompromis med fællesskabet.
  • Du behøver ikke være ekspert i at kode e-mails, men du skal kunne bygge simpelt indhold med HTML og CSS, sørge for at koden er responsiv, virker i dark mode etc. Hvis der er noget, du ikke ved, så googler du dig til et svar.
  • Du holder dig opdateret om nye teknologier og muligheder inden for e-mail marketing.
  • Du har en analytisk og datadrevet tilgang til markedsføring. Du har forståelse for performancemarketing og det at arbejde resultatorienteret.
    Det er en fordel, hvis
  • Du har erfaring med Salesforce Marketing Cloud.
  • Du har prøvet kræfter med marketing automation.
  • Du har erfaring med at bruge stamdata og adfærdsdata.
  • Du er skarp i deliverability.
  • Du har erfaring fra mediebranchen.

Du kommer til at arbejde i Politiken Marketing med reference til CRM Manager.

Som E-mail marketing specialist skal du trives med mange sideløbende opgaver med stor forretningsmæssig betydning, og besidde naturlig gennemslagskraft der sikrer tydelig og klar forventningsafstemning til leder og kolleger omkring aftalte leverancer. Rollen indebærer meget tæt kontakt med dygtige kollegaer og interessenter, så du skal have en åben og udadvendt personlighed for at trives i jobbet. Vi forventer, at du har en forkærlighed for Politiken og alt det, vi står for som Danmarks største betalte dagblad. Rent fysisk sidder vi i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen. 

Der er tale om en projektansættelse af et års varighed.

Ansøg hurtigst muligt og senest 26/10 2020

Vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til CRM Manager Emil Weck på tlf. 20205044.

Interesseret? Så gå ind på jppol.dk, og klik på karriere – vælg job og ’Søg online’. Udfyld skemaet, og vedhæft din ansøgning med CV.