Digitalt talent

med speciale i
studieliv og karrierevalg

Unge har aldrig haft flere muligheder, men dilemmaer og
svære spørgsmål følger med: Hvordan finder jeg den rigtige karrieresti for mig?
Hvordan får jeg et godt studiejob? Hvad gør jeg, hvis jeg dropper ud? Hvilket
arbejdsliv drømmer jeg om, og hvordan forbereder jeg mig bedst til jobsamtaler
og lønforhandlinger?

Politiken er Danmarks uddannelsesavis, der prioriterer børn,
skole og ungdomsuddannelser. Nu leder vi efter en journalist med stærke
digitale kompetencer, som skal udvikle vores satsning på uddannelse, så den i
endnu højere grad taler til unge, der er i gang med en videregående uddannelse eller
står på spring til deres første job.

Den rette ansøger kender målgruppen og ved, hvad den
interesserer sig for. Du bobler af ideer til historier, der er relevante og interessante
for målgruppen. Du elsker at læse og skrive guideformater om studieliv og karrierevalg,
ligesom du også kan gå i dybden med et nyt udspil til en reform af universiteterne,
med afsæt i hvilke konsekvenser det får for de studerende.

Vi søger en journalist med en flyvende pen. Du er stærk til
at udvikle digitale historier, der kan engagere målgruppen. Du har også gode
ideer til, hvordan Politiken kan skabe nye relationer til studerende og
dimentender. Ansøgere, som har vist selvstændig evne til at sætte nye projekter
i søen, vil have en fordel.

Der er tale om en stilling på fuld tid med tiltrædelse
hurtigst muligt. Arbejdsstedet er vores bladhus på Rådhuspladsen.

Ansøgningen:
Find vores opslag på jppol.dk under menupunktet ’Karriere’. Tryk
på knappen ’Søg online’, udfyld skemaet, og vedhæft ansøgning, cv
m.v. inden tirsdag 5. november kl. 9.00.

Skriv
eller ring til redaktionschef Amalie Kestler (amalie.kestler@pol.dk/60163421),
hvis du har spørgsmål om stillingen.