Digital SoMe marketingspecialist

Har du passion for
SoMe, og har du styr på den digitale værktøjskasse? Og kan du omsætte kreative
ideer til konkrete målbare resultater? – Så har vi et af
branchens mest spændende jobs til dig.

OM JOBBET

Som Digital og Social Marketing Specialist
får du ansvaret for vores taktiske og operationelle digitale medieindsats. Din fornemmeste
opgave bliver, i tæt samarbejde med marketingteamet, at udarbejde den digitale marketingstrategi.
Du har også ansvaret for at udvikle indhold og koncepter samt skrive tekster
til personaliseret og effektiv kommunikation til vores digitale kampagner
herunder vores SoMe indsats. Det er dig, som er vores hands-on specialist i
eksekvering og optimering af digitale kampagner på henholdsvis ekstrabladet.dk,
Facebook, Google og andre relevante digitale kanaler. Det er derfor vigtigt, at du allerede er
rutineret og kan operere på specialistniveau med digital annoncering, herunder
Google Ads, Facebook ads, retargeting, tvillinge-annoncering, RTB/programamtic
(display), ect.

Det er afgørende, at du har en analytisk og datadrevet tilgang til digital
markedsføring. Du skal være i stand til selv at eksekvere på kampagner,
samtidig med at du proaktivt udfordrer og optimerer det nuværende set up, så vi
hele tiden er på forkant med nye muligheder. Med andre ord er nøglen til din
succes din SoMe erfaring, din evne til at skrive tekster til det digitale medie
samt evne til at arbejde med digital strategi.

Du
bliver en del af et marketingteam på 8 personer, og med reference til CX-chefen
kommer du til at spille en helt central rolle i en intelligent
360 graders online marketing indsats. Sammen med os skaber du rammen om en
spændende arbejdsplads med højt til loftet og en altid god stemning.

DE PRIMÆRE OPGAVER

  • Drive og
    optimere Ekstra Bladets kunderejse på ekstrabladet.dk med henblik på
    konvertering fra gratister til betalende EB+ abonnenter
  • Opbygge SoMe sites og udvikle vores nye SoMe strategi,
    herunder sikre kontinuerlig strøm af engagerende og relevant indhold
  • Konceptudvikle digitale kampagner og skabe engagerende
    indhold til forskellige digitale platforme (tekst, foto og video)
  • Hands-on
    eksekvering og optimering af alle digitale Ads og SoMe kampagner på  ekstrabladet.dk, Google, Facebook, YouTube,
    Instagram mv.
  • Rapportering og måling på kommercielle
    indsatser, herunder løbende optimering og forbedring af salesfunnels og
    købsflow.

DIN PROFIL

  • Du har en relevant længerevarende
    uddannelse indenfor e-business, markedsføring, kommunikation eller web
  • Du har mindst 3 års praktisk
    erhvervserfaring med
    digital marketing, herunder udførsel af digital og SoMe annoncering. Og har
    derfor en stærk pallette af digitale marketingsværktøjer, specielt indenfor
    sociale medier
  • Er en dygtig skribent og elsker copy writing til de
    digitale medier
  • Har en god sans for lækkert design, og ved hvad der ser
    godt ud i tiden
  • Har
    solid data- og målgruppeforståelse. Og er fortrolig med at anvende data og analyse til løbende
    at optimere effektiviteten af dine marketingsindsatser.

ANSØG JOBBET I DAG!

Vi glæder os til at modtage din ansøgning! Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og behandler derfor inkomne ansøgninger løbende og samtaler afholdes ligeledes løbende.

Du er velkommen til at ringe til CX-chef Pia Nørland på 24 81 71 97, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Tryk på 'søg online' udfyld skemaet og vedhæft din ansøgning, CV mm.