Barselsvikar - CX Campaign Manager til Ekstra Bladet

Brænder du for at
eksekvere digitale kampagner, og kan du se mulighederne i at anvende dine
kreative evner hos Ekstra Bladet? Så er du måske vores nye Customer Experience
Campaign (CX) Manager.

OM JOBBET

Vores CX Campaign Manager går på barsel ultimo august, og vi har
derfor brug for en barselsvikar, som kan hjælpe os med at nå vores ambitioner
om at vækste.

Du får en enestående mulighed for at arbejde med den gode
kundeoplevelse gennem relevant og personlig kundekommunikation på tværs af alle
vores kanaler. Vores fokusområder er udvikling
og optimering af adfærdsdreven kommunikation gennem hele kunderejsen.

Du bliver en del af et nyoprettet marketing automation team på fem
personer, og med reference til CRM- og kundeoplevelseschefen kommer du til at
spille en helt central rolle i kommunikationen med vores nuværende og
potentielle abonnenter.

DE PRIMÆRE OPGAVER

  • Du elsker at være kreativ på den
    dialogskabende måde. Med input fra vores redaktion skaber du kommercielle
    tekster til Ekstra Bladets pull og push kommunikation dvs. bannere, e-mails,
    quizzes mv.
  • Du er proaktiv og kan komme med
    anderledes, sjove og spændende input til aktiviteter, som kan øge vores lead-base.
    Du forstår gamification-mulighederne og bruger dem, når du opretter og opsætter
    quizzes eller surveys i LeadFamly.
  • Du er god til at planlægge
    kampagneindsatser, og er ansvarlig for opsætning og udsendelse af både enkelte
    e-mailudsendelser og større e-mailflows i SalesForce Marketing Cloud.
  • Du har ansvaret for at koordinere
    vores kampagner med team ’Branding og nysalg’, så både pris- og
    indholdskampagner bliver tænkt hele vejen rundt i kunderejsen, herunder tilbud,
    payflow, e-mails mv.
  • Du sikrer også den
    effektive dialog via løbende effektmåling og rapportering på indsatser.

DIN PROFIL

  • Du har en relevant uddannelse indenfor marketing og kommunikation,
    f.eks. cand.merc(kom). eller lign.
  • Jobbet inkluderer en del tekstproduktion, så du skal have styr på
    din grammatik og en kommerciel forståelse af den gode og sælgende fortælling.
  • Erfaring med SalesForce eller andre automation-systemer er en
    fordel, men ikke et krav.
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, og du formår at skabe
    et tæt samarbejde på tværs af husets andre afdelinger som IT, marketing,
    analyse, redaktion, m.fl.
  • Du har en struktureret og selvstændig arbejdstilgang.
  • Du har en god forståelse for medier, content og gerne et kendskab
    til abonnementsmodeller.

ANSØG JOBBET I DAG

Vikariatet er tidsbegrænset fra 1. august 2019 til 30. juli 2020.

Interesseret i stillingen? Så klik på ’Søg online’, udfyld skemaet
og upload cv, ansøgning m.m.

Du er også velkommen til at ringe til Pia Nørland på tlf.: +45 24
81 71 97, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi behandler indkomne ansøgninger, når vi modtager dem og afholder
løbende samtaler.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!