Analysekonsulent

Vil du være med til at understøtte udviklingen af et af Danmarks førende mediebrands?

Politiken er et dagsordensættende nyhedsmedie med over 1,2 millioner læsere om ugen og er en del af en af Danmarks største mediekoncerner, JP/Politikens Hus.

Politikens redaktionelle og kommercielle aktiviteter bliver i stigende grad underbygget af data og viden om vores læsere. Derfor har vi brug for en erfaren og talstærk analysekonsulent, som kan være med til at levere indsigt og rådgivning til Politikens medarbejdere om vores læseres adfærd og præferencer. Som analysekonsulent kan du forstå og forudse vidensbehov hos interessenter, bruge relevante metoder og data til at fremskaffe viden og er dygtig til at formidle den, så den bliver operationel og værdiskabende.

Opgaver

  • Tilrettelægge og gennemføre medie- og markedsundersøgelser
  • Fremanalysere indsigt fra større datasæt
  • Give analytisk support og rådgivning til kommercielle og redaktionelle medarbejdere

Om dig

  • Indsigt i og erfaring med forskellige analyseværktøjer (f.eks. Index DK, Google Analytics el.lign.)
  • Erfaring med at anvende forskellige kvantitative og kvalitative metoder
  • Færdes hjemmevant i Excel og PowerPoint
  • Relevant længerevarende uddannelse (cand.it., cand.scient.soc., cand.merc el.lign.)
  • Erfaring med webanalyse og webanalyseværktøjer vil være en fordel

Dine egenskaber

  • Interesseret i medier og medieudvikling
  • Udadvendt og dialogskabende – meget af arbejdet foregår ’uden for kontoret’ i dialog med interessenterne
  • Forretningsorienteret: Du forstår, at analyser skal bruges til at optimere kundeoplevelser og produkter og dermed vores indtjening
  • Har måske analyseerfaring fra en større kommerciel virksomhed

Vi tilbyder

  • En vigtig rolle i en central data- og analyseafdeling, der er godt i gang med at løfte vores databrug og analysebaserede indsigter til et nyt niveau
  • En fod indenfor i en koncern, hvor data og analyser får stor opmærksomhed
  • Samarbejde og sparring med højt kvalificerede analysemedarbejdere i koncernen
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger, der brænder for Politiken

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til analysechef Bent Steeg Larsen på tlf. 29 44 23 53 eller skrive på bsl@pol.dk.

Interesseret? Så gå ind på jppol.dk og klik på karriere - vælg job og 'Søg online'. Udfyld skemaet og vedhæft din ansøgning med cv.

Ansøgningsfrist: 18. marts